Netværk satser på simpel teknologi

NY TEKNOLOGI: Torsdag tager Velfærdsinnovation Sjælland sit første redskab i brug. Et puls- og oximeter, som skal reducere genindlæggelser hos patienter med KOL. En opgørelse udarbejdet af Altinget.dk viser samtidig, at der er kæmpe forskel på indsatsen i de sjællandske kommuner.
Klaus Ulrik MortensenPernille Diana Castle Møller

Man kan trække på smilebåndet over, hvor simpel en løsning det er. Men fakta er, at af de 17 kommuner i netværket er det kun Solrød, der benytter sig af redskabet.

Hans Søie
Formand Velfærdsinnovation Sjælland
Næstved fabrikerer de fysiske rammer, når repræsentanter fra Velfærdsinnovation Sjællands 17 kommuner torsdag formiddag mødes til opstarten for det første af i alt 15 planlagte projekter.

Første værktøj er et såkaldt puls- og oximeter, som skal bruges til at opkvalificere hjemmesygeplejersken og sosu-assistentens arbejde i situationen, hvor en borger med KOL føler sig dårligere end vanligt.

Anskaffelsesprisen på apparatet er på sølle 1.700 kroner, hvilket da også får formand for netværket, kommunaldirektør i Holbæk Kommune Hans Søie, til at bemærke:

"Man kan trække på smilebåndet over, hvor simpel en løsning det er. Men fakta er, at af de 17 kommuner i netværket er det kun Solrød, der benytter sig af redskabet, og når Solrøds tal samtidig viser, at man kan reducere antallet af genindlæggelser med seks procent, så er det for os et logisk sted at begynde," forklarer han.

Målet er, at en personalegruppe udstyret med puls- og oximetre kan:

  • Bedre støtte, rådgive og skabe tryghed for borgeren
  • Have en mere konstruktiv dialog med praktiserende læge eller vagtlægen
  • Mindske antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser.

Teste 15 redskaber på tre år
Frist for deltagelse i første etape af samarbejdet er 3. oktober. Det er ganske frivilligt, hvilke projekter de 17 sjællandske kommuner i netværket, der også lystrer under forkortelsen VIS, ønsker at deltage i. Men noget kan tale for at være med fra start, idet Solrød Kommune har regionens absolut laveste genindlæggelsesprocent blandt patienter med KOL.

Planen er, at netværket over tre år skal teste i alt 15 værktøjer, førend de fem bedste løsninger i sidste ende udvælges og implementeres. Teknologierne vurderes hver gang i hold to og to: Alternativt til det valgte puls- og oximeter var i denne omgang en oppustelig støttepude, der ved at fungere som en slags airbag gør det lettere at rejse borgere, der måtte være faldet, op fra gulvet.

Til at vurdere teknologierne er projektsekretariatet blevet tilført to medarbejdere, Hasse Petersen og Lone Stagsted Sillesen. Herefter er det så styregruppens opgave på baggrund af de fremlagte analyser at beslutte, hvilken teknologi der skal satses på.

Fagmedarbejdere i kommuner selv lave projekter
Og at man i første omgang valgte en simpel en af slagsen, har også en pædagogisk pointe, tilføjer formand Hans Søie.

"Det er helt bevidst, at vi har valgt et relativt ukompliceret projekt at øve os på. Fagmedarbejderne i kommunerne kommer selv til at skulle implementere projekterne, og så bliver sekretariatets opgave at få skabt et sæt gode arbejdsprocesser, som kommunerne kan få i hånden," uddyber han.

Og at der er brug for retningslinjer for kommunernes fremadrettede arbejde viser en opgørelse over antallet af velfærdsteknologiske tiltag, som Altinget l Velfærdsteknologi har lavet på baggrund af oplysninger fra VIS.

Guldborgsund længst blandt sjællandske kommuner
Længst fremme er Guldborgsund Kommune med hele 24 gennemførte velfærdsteknologiske tiltag, mens tre kommuner - Lejre, Odsherred og Slagelse - blot har omsat et enkelt projekt til virkelighed.
 
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AkaOvNfPmW9VdFduNmdRV01tZU9BZjdoTnFBM3U5dEE&transpose=0&headers=0&range=A82%3AB98&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},{"useFormatFromData":true}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"14"},"series":{"0":{"color":"#45818e"}},"booleanRole":"certainty","title":"Gennemf\u00f8rte tiltag","animation":{"duration":0},"legend":"none","hAxis":{"useFormatFromData":true,"minorGridlines":{"count":"2"},"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","gridlines":{"count":"7"},"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"isStacked":false,"width":450,"height":371},"state":{},"view":{},"chartType":"BarChart","chartName":"Diagram2"} </script>Kilde: www.vi-s.dk

Dykker man længere ned i materialet, der rummer oversigter over implementerede og igangværende projekter samt ønsker for fremtidige teknologier, ser man, at robotstøvsugeren (10) er den mest udbredte løsning blandt de 17 sjællandske kommuner. Lofts- og mobillifte er der 9 kommuner, der har taget i brug, mens parosæler og vasketoiletter er virkelighed i 8 kommuner.

Af igangværende projekter er det udbredelsen af videotelefoni (7), der er størst fokus på, hvorimod ønskerne for fremtiden peger i to retninger: Telemedicinske løsninger og brugen af genoptræningsmåtter, som er på ønskelisten i 11 kommuner.

Se den fulde oversigt over de 17 sjællandske kommuner indsatser i bunden af artiklen

Og selv om der er stor forskel på indsatsen blandt de 17 medlemskommuner, vælger Hans Søie at hæfte sig ved, at de trods alt - alle over en bred kam - er rigtig godt med.

"Mit indtryk er, at vi er længere fremme, end jeg umiddelbart havde forventet. Der er rigtig mange forskellige initiativer i gang, men samtidig fortæller det mig også, at det er vigtigt, at vi nu går ind og sætter fokus på nogle få projekter, og så får dem testet i større skala."
 
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AkaOvNfPmW9VdHR0ejN4SS1nTW8zWjNqTGRycnBDc0E&transpose=0&headers=1&range=A1%3AD80&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":"Titel p\u00e5 venstre lodret akse","minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"fontSize":16},"series":{"30":{"hasAnnotations":true}},"booleanRole":"certainty","title":"Diagramtitel","legend":"right","hAxis":{"useFormatFromData":true,"title":"Titel p\u00e5 vandret akse","minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"width":450,"height":371},"state":{},"view":{},"chartType":"Table","chartName":"Diagram1"} </script>

 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024