S om cybertruslen: Vil formentlig snart kræve nye investeringer

Spionage af staten, hacking af borgeres oplysninger eller cyberangreb mod virksomheder.

Det er blandt andet den type digitale angreb, som Danmark dagligt bliver udsat for. Cybertruslen stiger, og det kan have store konsekvenser for vores samfund og den enkelte, hvis man bliver udsat for cyberkriminalitet.

Trusselsbilledet mod Danmark har ændret sig drastisk i takt med digitaliseringen af vores samfund. Danmark er et af de lande, der er længst fremme med digitaliseringen. Det er langt overvejende positivt.

Men samtidig stiller det os ekstra sårbare over for potentielle cyberangreb. Derfor skal vi ikke længere blot operere til lands, på vands og i luften. I dag skal vi også operere i cyberspace.

Rammer både Holstebro og hovedstad
Udviklingen kræver resolut, politisk handling. Derfor præsenterede regeringen før sommeren et cybersikkerhedsudspil, som efter få uger landede i en bred politisk aftale med partierne bag Forsvarsforliget.

Her blev vi enige om at udmønte en halv milliard fra Forsvarsforligets cyberreserve i 2021-2023 til at styrke vores cyberværn, blandt andet ved at sikre flere ressourcer til Center for Cybersikkerhed, der er myndighed på området.

Der bliver også oprettet et professionelt cyberindsatshold, som kan rykke ud, når samfundsvigtige virksomheder og myndigheder angribes.

Vi ved, at cybertruslen kun vil stige i årene frem. Det stiller krav til, at vi får uddannet fremtidens cybereksperter.

Et centralt element i den nye aftale har derfor været, at der skal uddannes flere inden for området.

Uddannelsesstederne skal være placeret i både øst og vest, da cyberangreb lige så vel kan ramme i Holstebro som i hovedstaden. Derfor har vi behov for stærke cyberkompetencer i hele landet.

På baggrund af den nye cyberaftale bliver det snart muligt at tage en masteruddannelse i efterretnings- og cyberstudier, som Forsvarsakademiet i samarbejde med Syddansk Universitet skal stå for.

Trusselbilledet udvikler sig i en rivende fart og vil formentlig snart kræve nye politiske tiltag og investeringer

Annette Lind
Cybersikkerhedsordfører, Socialdemokratiet

Ligesom unge mennesker vil kunne vælge at tage en cyberværnepligt frem for en almindelig værnepligt. Det er et grundkursus, som kombinerer de klassiske militære discipliner med uddannelse inden for it og cybersikkerhed.

Et andet vigtigt initiativ i aftalen er, at vi åbner op for et cyberhjemmeværn.

Dermed kan landets dygtige it-hoveder fremover blive en del af en særlig afdeling under Hjemmeværnet, hvor opgaven bliver at hjælpe til, hvis der sker angreb mod myndigheder, kritisk infrastruktur eller samfundskritiske virksomheder.

Vil kræve nye, politiske tiltag
Med cyberaftalen har vi særligt prioriteret nye initiativer, der skal styrke den digitale sikkerhed for offentlige institutioner og samfundskritiske virksomheder. Jeg er samtidig bevidst om, at der er flere områder, hvor vi i de kommende år med fordel kan styrke vores cybersikkerhed yderligere.

For i min optik er det afgørende, at vi forebygger cyberkriminalitet i alle led. Det gælder både angreb mod myndigheder, virksomheder og den enkelte dansker.

Vi skal derfor være bevidste om, at trusselbilledet udvikler sig i en rivende fart og formentlig snart vil kræve nye politiske tiltag og investeringer. Hvis ikke vi handler rettidigt, kan konsekvenserne for vores demokrati, økonomi og sikkerhed blive endog meget store.

Derfor er det afgørende, at vi også fremover er parate til at stå vagt om danskernes tryghed og sikkerhed – også i cyberspace.