Sjælland sætter fokus på velfærdsteknologi
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistVelfærdsteknologi skal aldrig erstatte den personlige kontakt, men hvis en borger har behov for 6-8 besøg i løbet af en dag, så er det måske smartere, hvis Fru Olsen kan nøjes med fire faste besøg og så ellers kommunikere med hjemmeplejen via skærmen, når hun har brug for hjælp.
Hans Søie
Kommunaldirektør, Holbæk Kommune
Lad dig ikke narre: Godt nok hænger Danmark stadig fast i lavvækstdynget, men der skal ikke hugges mange alen af arbejdsløshedskøerne, før den tidligere spirende arbejdskraftmangel er tilbage i fuldt flor.
"Allerede om fem år kan kommunerne risikere at stå med en stor udfordring i forhold til at skaffe arbejdskraft. Finanskrisen udsatte problemet ved at sende en del personer tilbage i arbejdsløshedskøen, og en del af dem har søgt over i den offentlige sektor. Men lige så hurtigt som krisen kom, lige så hurtigt vil vi vende tilbage til den tidligere situation på arbejdsmarkedet."
Det vurderer kommunaldirektør i Holbæk Kommune og formand for det nystartede samarbejdsorgan Velfærdsinnovation Sjælland (VIS), Hans Søie.