Vil ministeren redegøre for tech-giganternes ansvar i alvorlige sager, som omhandles i TV2-artiklen ”Grove overgreb deles i en ny form for pyramidespil"?

Det er foruroligende, hvis spredning af børnemishandling på nettet bliver ”gamificeret” med point og andre spilelementer, og særligt hvis spredningen sker på sociale medier, som bliver flittigt brugt af børn og unge mennesker.

Tech-giganterne har et ansvar i forhold til at nedtage denne type indhold og træffe foranstaltninger til at forhindre spredning af ulovligt indhold på deres platforme.

Efter forordningen om digitale tjenester (DSA) har platformene, herunder tech-giganterne, en forpligtelse til straks at tage skridt til at fjerne eller hindre spredningen af ulovligt indhold, når de har fået konkret kendskab herom, fx på baggrund af anmeldelser fra brugere. Hvis de ikke lever op til dette, kan de idømmes bøder.

Derudover skal udbydere af platformene efter DSA træffe foranstaltninger, der sikrer, at behandlingen af anmeldelser om ulovligt indhold, der indgives af såkaldt pålidelige indberettere (trusted flaggers) gives prioritet. Organisationer, som fx varetager børns interesser, kan ansøge koordinatoren for digitale tjenester om at få status som pålidelig indberetter. I Danmark er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeget som koordinator for digitale tjenester.

Derudover skal tech-giganter indføre foranstaltninger, der kan imødegå systemiske risici på deres tjenester. Sådanne foranstaltninger kan fx omfatte tilpasning af processer for indholdsmoderation eller afprøvning og tilpasning af deres algoritmiske systemer.

Hvis foranstaltningerne ikke er tilstrækkelige, kan tech-giganterne ifalde bøder. Vi har således allerede i dag i form af DSA’en regler, som forpligter de store sociale medier til at skride til handling, og jeg er ikke i tvivl om, at tech-giganterne er opmærksomme på det ansvar, der følger hermed. Desuden har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udviklet en hjemmeside for tilsynet, som findes påwww.kfst.dk/dsa, og som indeholder information til både platformene og disses brugere.

Jeg vil opfordre til, at man kontakter politiet og andre relevante myndigheder som fx Forbrugerombudsmanden og Sikkerhedsstyrelsen, hvis man oplever ulovligt indhold på en platform. Samtidig skal man klage til koordinatoren for digitale tjenester, hvis man oplever, at tech-giganterne ikke lever op til forpligtelserne i DSA. Dette sker på tilsynets hjemmeside, jf. ovenfor. 

Jeg finder det samtidigt positivt, at Europa-Kommissionen har prioriteret håndhævelsen på området. Europa-Kommissionen har bl.a. åbnet en formel procedure mod X, hvor de blandt flere andre forhold undersøger X’ overholdelse af forpligtelserne i DSA i forbindelse med bekæmpelse af spredning af ulovligt indhold i EU, især i forhold til risikovurderingen og afbødningsforanstaltninger vedtaget af X for at imødegå spredning af ulovligt indhold i EU.

Jeg har desuden for nyligt selv afholdt møder med tech-giganterne og relevante organisationer om ulovligt indhold på deres tjenester, hvor vi har drøftet løsninger på, hvordan tech-giganterne sikrer bedre moderation med det indhold, der florerer på deres platforme.

I relation til spørgsmålet har jeg desuden bedt Justitsministeriet om en redegørelse om forslaget til CSA-forordningen, der bl.a. har til formål at forebygge seksuelt misbrug af børn online. Justitsministeriet har oplyst følgende:

”Der har siden juli 2022 pågået forhandlinger i Rådet om Europa-Kommissionens forslag til den såkaldte CSA-forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. CSA-forordningen har til formål at etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online i EU ved bl.a. at pålægge udbydere at vurdere og afbøde de risici, der er forbundet med, at deres tjenester udnyttes eller anvendes til seksuelt misbrug af børn. Derudover vil udbyderne – om nødvendigt – kunne påbydes at opspore, indberette, fjerne, spærre for og ’deliste’ materiale, der viser seksuelt misbrug af børn på deres tjenester, ligesom der i forslaget lægges op til at oprette et koordinerende og understøttende europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Forordningsforslaget skal ifølge Europa-Kommissionen betragtes som såkaldt lex specialis i forhold til den generelle ramme, der er fastsat i DSA-forordningen, hvorfor disse regler finder anvendelse på spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud behandles i CSA-forordningen.

Henset til, at der endnu ikke er opnået enighed om forslaget til CSA-forordningen i Rådet, vedtog Europa-Parlamentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Europa-Kommissionens forslag til ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver udbydere mulighed for fortsat at opspore seksuelt misbrug af børn online frem til den 20. april 2026. Forhåbningen er, at CSA-forordningen på dette tidspunkt vil være vedtaget og trådt i kraft.”