Anders Eldrup modtager vindmøllepris
Forhenværende administrerende direktør for Dong Energy Anders Eldrup modtager Danmarks Vindmølleforenings Vindmøllepris i 2019 for sit arbejde med grøn omstilling.
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentDet er Anders Eldrup, forhenværende administrerende direktør for Dong Energy, der modtager året Vindmøllepris. Det skriver Danmarks Vindmølleforening i en pressemeddelelse.
Anders Eldrup får blandt andet prisen på baggrund af sin store indsats med at transformere Dong Energy, nu Ørsted, til et energiselskab baseret på vedvarende energi.
Derudover har Anders Eldrup de sidste mange år engageret sig i bestyrelsesarbejde og andre tiltag, der har haft stor betydning for erkendelsen af, at en bæredygtig udvikling af samfundet er den eneste vej frem.
Han er nuværende bestyrelsesformand i Offshoreenergy.dk, LORC og Grøn Energi.