Ugens embedsmand: Marianne Thyrring har fokus på DMI’s robusthed i takt med mere ekstremt vejr

Direktøren for DMI ønsker at bruge relevant ledelse til at skabe de bedste rammer for sine medarbejderes trivsel og udvikling. Men som erfaren embedsmand oplever hun hastigheden stige og den knappe tid til at finde gode løsninger som en trussel for kvaliteten. I fritiden kobler hun af med familien og nyder sin nye titel som farmor.

Jeg kobler allerbedst af, når jeg er sammen med familien – særligt kan jeg ikke komme uden om, at min nye titel som ”farmor” for lille Conrad gør mig nærmest utilregnelig, lyder det fra Marianne Thyrring.
Jeg kobler allerbedst af, når jeg er sammen med familien – særligt kan jeg ikke komme uden om, at min nye titel som ”farmor” for lille Conrad gør mig nærmest utilregnelig, lyder det fra Marianne Thyrring.Foto: DMI, MortenCopenhagen/Google Maps
Simon Engell Kjøller

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?

Jeg har fokus på udviklingen af DMI’s robusthed. I en tid hvor vi oplever mere og mere ekstremt vejr i form af for eksempel oversvømmelser og skybrud, er vi og vores samfund afhængige af pålidelige data og kvalificeret viden om vores vejr og klima. Vand fra alle sider er og bliver en kæmpe udfordring. På det felt må vi blive mere robuste og være tidligst muligt ude med varsler, så borgere og ejendom beskyttes bedst muligt. En risiko der vokser med klimaforandringerne.

Hvordan adskiller arbejdet i DMI sig fra din tid i Miljøministeriets departement?

DMI er en unik virksomhed. På den ene side en forskningsinstitution, det vil sige det lange seje træk med videnopbygning og på den anden side en 24/7 operativ driftsvirksomhed, der aldrig har lukket. DMI er ret langt væk fra den politiske verden, men til gengæld centralt placeret i anvendelsen af data og moderne teknologi til løsning af vores opgaver. DMI leverer beslutningsstøtte i mange forskellige sammenhænge, men er hverken regulerende eller regelopfindende.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024