Ugens embedsmand: Fra Belarus skal Steen Nørlov balancere EU’s forhold til en autokrat
Som chargé d’affaires for EU-delegationen i Minsk skal Steen Nørlov mediere mellem Belarus og Unionen. Forholdet er anspændt, så det er centralt at bevare det gode humør på ambassaden – og kunne skifte fra badebukser til habit uden varsel.
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentHvad har været din vigtigste opgave, siden du startede som chargé d’affaires i Minsk?
Til at starte med, lad mig forklare, hvordan min stilling afspejler den nuværende relation mellem EU og Belarus. Et af omdrejningspunkterne er, at EU ikke anerkender resultatet af præsidentvalget i Belarus fra 2020.
Derfor var EU-ambassaden i Minsk uden min forgængers fysiske tilstedeværelse i halvandet år. Det betyder også, at jeg ikke skulle aflevere akkreditiver til Lukashenko som EU-ambassadør til Belarus, da jeg ankom, men i Udenrigsministeriet som Chargé d’affaires.
Steen Nørlov (født 1969 i København)
Karriere:
- 2023 - nu: Chargé d’affaires, EU-delegationen i Minsk
- 2021 - 2023: Kontorchef, Europarådet
- 2016 - 2021: Seniorrådgiver, Udenrigsministeriet
- 2012- 2016: Souschef, Den danske Ambassade i Moskva
- 2008 - 2012: Taleskriver, Udenrigsministeriet
- 2003 - 2005: Projektleder og landerepræsentant, Dansk Flygtningehjælp
- 2000 - 2002: Ledende politisk chef, FN
- 1998 - 2000: Sekretær, Den danske delegation til Nato
- 1997 - 1998: Fuldmægtig, Udenrigsministeriet
- 1996 - 1997: Repræsentant, OSCE
- 1996 - 1996: Fuldmægtig, Udenrigsministeriet
Uddannelse:
- cand.scient.pol. (Københavns Universitet, 1996)
Kilde: Linkedin