Regeringen har sammen med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale, der skal sætte fokus på tilliden til det politiske system og styrke Folketingets kontrol med regeringen. Det indebærer blandt andet et demokratiudvalg samt en rådføringspligt ved beslutninger af ekstraordinær karakter.