COWI: Bedre designløsninger for fodgængere bringer os et skridt nærmere Verdensmål 11

“Gang er det første en nyfødt stræber efter og det sidste ældre ønsker at opgive.”

Sådan lyder et citat fra grundlæggeren af Walk21, John Butcher.

Det siger sig selv, at fodgængere som regel bliver overhalet af biler, buser, letbaner, metroer og cykler. Men i takt med at kapaciteten for køretøjer i byerne er opbrugt, og behovet for bæredygtige og grønne løsninger presser sig på, er der grund til at se nærmere på potentialet i gang-trafikken.

Når man lykkes med at gøre vores byer til attraktive “gå-byer”, øges tryghed, sikkerhed, sundhed og velvære. Samtidig reducerer vi luftforurening, støj, bilkøer og social ulighed.

Byer som London, Oslo og København har allerede i en årrække haft øget fokus på “gang” og arbejder hen imod deciderede gangstrategier for deres by.

For ikke alene er gang det helt primære transportmiddel til og fra den kollektive trafik, som er et nøgleparameter i den grønne omstilling og i forhold til at nå Verdensmål 11. Gang bidrager også til at opfylde de delmål i Verdensmål 11, som går ud på at der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer, at den negative miljøbelastning per indbygger reduceres, og at der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum.

Gode gangdesigns er ikke universelle

I de fleste større danske byers planlægning er god kollektiv trafikbetjening af borgerne centralt. Stationsnærhedsprincippet er et grundelement i Hovedstadens Fingerplan, og udfordringen med at skabe rum til trafikanter, som veksler mellem forskellige transportformer, er velkendt som first-/last mile problematikken.

Men der er faktisk adskillige fordele at hente ved at udforske bedre gangløsninger yderligere.

Hvis man eksempelvis udvider oplandet til stationer og stoppesteder i den kollektive trafik – måske blot med ekstra 100 meter – kan det åbne interessante perspektiver for vores byer: 

• Flere attraktive arealer, hvor virksomhederne kan placere sig med god adgang til den kollektive trafiks kunder.
• Større passagergrundlag, så kollektive trafikprojekter bliver mere rentable med større investeringsvillighed til følge.
• Øget incitament til at bruge kollektiv transport, hvilket er en forudsætning for at nå vores klimamål.

Gode gangløsninger er ikke universelle – de afhænger mere end noget andet af området, destinationer i området og brugerne af området. Der kan være mange forskellige ønsker til, hvad der vil øge gangvenligheden et bestemt sted.

Gode gangløsninger er ikke universelle. Der kan være mange forskellige ønsker til, hvad der vil øge gangvenligheden et bestemt sted.

Karin Thuesen Pedersen
Urban Development Director, COWI

Er det for eksempel ønsket om rekreative områder og muligheden for at sidde på en bænk, kigge på butikker, færdes hurtigt til og fra en station eller noget helt fjerde?

Her er det vigtigt at tage afsæt i de overordnede visioner og masterplaner for byerne. Her bliver hjørneflagene sat i forhold til, hvad vi vil med vores byer hvor og hvornår.

Vi skal udvide værktøjskassen 

Man skal samtidig erkende, at byerne i stigende grad er en levende mekanisme, hvor urbaniseringen udfordrer de gode designløsninger til at ændre sig i takt med indbyggernes og byens behov.

I COWI har vi gode erfaringer med at anvende nye metoder til at analysere en by, en korridor eller en plads, så kommuner og byplanlæggere og udviklere støttes i at vælge de rigtige løsninger. Med nye digitale værktøjer og øget adgang til anonymiserede data kan kombinationen af kvalitative og kvantitative analyser give ny og sommetider overraskende indsigt i byernes og stedernes gang-udfordringer.

Potentialet i gode gang-løsninger er stort. Trafalgar Square i London oplevede for eksempel en stigning i antal besøgende på 300 procent, da de implementerede gangvenlige designløsninger og på én bilfri dag i Paris i 2015, reduceredes smog med 40 procent i dele af byen. En erfaring som har ført til, at Paris efterfølgende har iværksat en af Europas mest ambitiøse planer for forbedring af byens luft og natur inklusive bilfrie dage.

Det understreger, at vi har brug for både løsninger, der løser problemerne her og nu, for at nå Verdensmål 11, men også at udvide vores værktøjskasse, der effektivt gør os i stand til at følge byernes udvikling og designe bæredygtige løsninger derefter.