24. juni 2024 kl. 22.53

Overblik: Sådan vil den grønne trepart omlægge landbruget og Danmarks areal

Den grønne trepart har indgået aftale om fremtidens landbrug. Den indebærer alt fra opkøb af lavbundsjorde til mere skovrejsning. Få overblikket over aftalens vigtigste nedslag her.

Mandag præsenterede den grønne trepart bestående af blandt andre SVM-regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer aftalen om blandt andet en CO2-afgift på landbruget.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Frida Flinch

Journalist

CO2-afgift på landbruget og en ny arealfond på 40 milliarder kroner er nogle af de punkter, som parterne i den grønne trepart har skrevet under på.

Den længe ventede grønne trepart præsenterede mandag aften sine anbefalinger for en CO2-afgift, der vil sidestille landbruget med andre sektorer.

Klimaafgiften på landbruget lander på 300 kroner per ton CO2 i 2030. I 2035 er afgiften steget til 750 kroner.

Dermed har parterne valgt en afgift, der kombinerer flere elementer fra de tre modeller, som Svarer-udvalget foreslog i februar.

Trepartens formål var at komme med anbefalinger til, "hvordan vi i Danmark forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer", fremgår det af kommissoriet.

For at opnå det mål anbefaler treparten en ny grøn arealfond, en ny tilskudsmodel for skovrejsning og en intensiveret kvælstofindsats.

Og treparten har taget flere opgaver på sig, end hvad der oprindeligt var dens opgave. Også overholdelsen af EU’s vandrammedirektiv er kommet på banen, selvom det også er en del af et genbesøg af landbrugsaftalen senere på året.

Læs hele aftalen her.

CO2-afgift på landbruget

Landbruget betaler 300 kroner i afgift per ton CO2 i 2030.
I 2035 er afgiften steget til 750 kroner per ton og indfases lineært.
Der indføres et bundfradrag på 60 procent på den gennemsnitlige udledning fra de forskellige typer af dyr. Formålet med fradraget er at give landbrugerne en økonomisk fordel, hvis de er klimaeffektive.
Et bundfradrag på 60 procent betyder, at udgiften fratrukket bundfradrag bliver 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035.
Treparten vil tilbageføre provenuet fra afgiften til investeringer i grønne tiltag, klimateknologi og produktionsomstilling. Investeringerne skal målrettes den del af landbruget, der har sværest ved at omstille sig.
Tilbageførslen skal sikre, at det for svine- og kvægproducenter "i endnu højere grad kan betale sig at omstille sig – og ikke lukke".
Afgiften skal genbesøges i 2032 med henblik på at evaluere de nye klimatiltag, erhvervets konkurrenceevne og de opnåede reduktioner. I den forbindelse kan bundfradraget justeres, fremgår det af aftalen.

Læs også

Grøn trepartsaftale er landet: "Vi lægger sporene til årtiers store forandringer"

Ny arealfond

Der afsættes cirka 40 milliarder kroner til en ny fond, der kaldes den Grønne Arealfond.
Pengene skal gå til at støtte rejsningen af 250.000 hektar skov, udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde, yderligere arealomlægning og strategiske jordkøb, hvor der er særligt fokus på reduktioner af kvælstof.
Regeringen vil arbejde for, at der bliver afsat ti milliarder kroner udelukkende til det sidste punkt – strategisk jordkøb.
Der gives et større ansvar til, at kommunerne selv står for planlægning og implementering. Det vil de gøre ved at oprette lokale kystvandsråd og vandoplandsstyregrupper.
Fondens opkøb af landbrugsjord skal ses i sammenhæng med målsætninger om mere skov og natur, økologisk areal, vedvarende energi og omlægning af landbrugsarealet. Meningen er nemlig, at det opkøbte jord kan sælges videre til projekter med fokus på grønne tiltag.
Fonden skal også kunne opkøbe bygninger og andet, der er relateret til produktion, fra de landmænd, der ønsker at omstille, flytte eller lukke sin produktion på grund af de nye reguleringer.

Ny tilskudsmodel for skovrejsning

For at nå regeringsgrundlagets mål om 250.000 hektar skov i 2045 er parterne enige om, at regeringen skal etablere en tilskudsmodel for skovrejsning.
Der skal afsættes 22 milliarder kroner til privat skovrejsning frem mod 2045.
Tilskudssatsen ligger fast på 75.500 kroner per hektar.
Lodsejere kan søge om tillæg på 15.500 kroner per hektar, hvis skoven er urørt og med forbud mod salg af træ. 7 ud af de 22 milliarder kroner går til denne slags skov, hvilket svarer til 80.000 hektar. Det svarer til godt en tredjedel af det samlede areal ny skov.
Tilskudsordningen målrettes efter områder med stort behov for en kvælstofindsats, så indsatsen gavner vandmiljøet.
Modellen skal genbesøges senest i 2027.

Kvælstofindsatser – vandrammedirektiv og lavbundsjorde

Midlerne fra Den Grønne Arealfond skal bidrage til, at Danmark indfrier målet om god økologisk tilstand fra EU’s vandrammedirektiv. Målet skal senest være opfyldt i 2027.
Treparten forventer, at arealomlægningen fører til, at to tredjedele af de danske vandområder vil have opnået målet i 2027, mens indsatserne for de øvrige områder vil være sat i gang "med et klart defineret spor". De øvrige arealer skal have opnået god økologisk tilstand senest i 2030.
Regeringen skal arbejde for, at der afsættes 9,4 milliarder kroner til udtagning af 70.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde.
For at få landmændene til at afgive deres lavbundsjorde indføres der en CO2e-afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorde på 40 kr./ton gældende fra 2028.
Afgiften skal kun ramme de landmænd, der ikke ønsker at indgå et samarbejde om udtagningen af lavbundsjorde.
I 2027 skal aftalen om lavbundsjorde genbesøges, hvis målet om 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde ikke er opfyldt. Det kan betyde, at afgiften bliver forøget.

Bag den grønne trepart

Regeringen nedsatte i december 2023 en grøn trepart, der skal komme med en planfor fremtidens landbrug.

Treparten består af: