Dansk Erhverv: Alle ordninger for erhvervsfremme har et legitimt formål, derfor kræver omlægning omtanke

Erhvervsfremmesystemet har længe været en omdiskuteret størrelse. Gennem de seneste mange år har både indretningen og beløbet, brugt på disse erhvervsstøtteordninger, været genstand for diskussioner. Vi er vel efterhånden oppe på mere end femten år, hvor man fra politisk side har ønsket at finde penge i systemet.

Det er sådan set ganske forståeligt, for når man lige kaster et hurtigt blik på sagen, kan det se ud som om, at man nemt kan finde nogle milliarder på området. Men som det så ofte er tilfældet, er virkeligheden noget mere kompliceret.

Dansk Erhverv bakker op

Ifølge Erhvervsministeriets rapport ’Redegørelse om erhvervsfremme mv.’ fra 2021 løber udgifterne til statslig erhvervsfremme op i 42 milliarder kroner.

Før valget blev der nedsat en ekspertgruppe, som skulle gennemgå erhvervsfremmesystemet og blandt andet pege på modeller for sanering af erhvervsstøtten for mindst 3,5 milliarder kroner årligt, der skulle finansiere investeringer i forskning, uddannelse, grøn omstilling og skattelettelser.

Senest fremgår det af SVM-regeringens regeringsgrundlag, at der skal saneres erhvervsstøtteordninger for to milliarder kroner, som skal føres tilbage til erhvervslivet.

Konkret skal bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder nedsættes fra 15 procent til 10 procent, og der skal skabes en ny model for værdiansættelse. Samtidig forhøjes F&U-fradraget.

I Dansk Erhverv er vi generelt tilhængere af, at vi som samfund konstant sikrer, at borgeres og virksomheders skattebetalinger bruges ansvarligt. Derfor bakker vi op om gennemgangen af erhvervsstøtten, for det er naturligvis fornuftigt at overveje, om erhvervsstøtten er indrettet mest hensigtsmæssigt.

Samtidig har vi med tilfredshed noteret os, at omprioriteringen af midlerne fortsat er øremærket erhvervslivet. Det er klogt at tænke i brede løsninger, der kommer mange til gode.  

Global konkurrence

Nu kommer vi så til den lettere komplicerede del: Erhvervsfremmesystemet dækker over en lang række ordninger inden for en lang række af områder.

Og i indretningen af fremtidens erhvervsstøtte er det vigtigt at holde sig for øje, at selvom erhvervsfremmesystemet ved første øjekast kan ligne et virvar af uproduktive støtteordninger, er alle ordningerne indført med et legitimt formål.

Mange ordninger kompenserer danske virksomheder for vores høje skattetryk, så de ligestilles med udenlandske virksomheder i den globale konkurrence.

Morten Langager
Direktør, Dansk Erhverv

Mange ordninger kompenserer danske virksomheder for vores høje skattetryk, så de ligestilles med udenlandske virksomheder i den globale konkurrence. Andre giver en hjælpende hånd til udkantsområder. Og andre igen skubber til den grønne omstilling.

Lad os komme med nogle eksempler. Nulmomsen på medier bidrager til den demokratiske samtale, som er afgørende for et levende demokrati. Nulmomsen er også med til at understøtte det danske sprog og dansk sprogudvikling.

Vi kunne også nævne markedsføring af Danmark som turismedestination. Efter covid-19 har der været og et fortsat stort behov for netop dette, og der er jo tale om tiltag, som kommer et bredt udsnit af det danske erhvervsliv til gode. Hvis ikke det blev gjort i dette regi, så er spørgsmålet hvordan, og om det så blev gjort. 

Der er også forskning i PtX-teknologier - både til den grønne omstilling og til et grønt dansk eksporteventyr. Hvis vi skal helt frem i klimabussen, så er det afgørende, at vi får gennembrud, når det gælder PtX. Og nu vi er ved klimaet og den grønne omstilling, så bidrager tilskuddet til udfasning af olie- og gasfyr til netop disse to ting og også meget vigtigt: Hurtigere frigørelse fra russisk gas.

Tager vi forskerskatteordningen, så har den bidraget til, at danske virksomheder kan tiltrække dygtige nøglemedarbejdere og forskere, hvilket selvsagt har gavnet forskningen i Danmark.