Debat

Dansk Erhverv: Unge skal kunne få et cvr-nummer i et kontrolleret miljø

Hvis de unge kan servicere kunder i det lokale supermarked, kan de også i deres egen isbod. Men det er ikke muligt, som reglerne er i dag, skriver Oskar Kjeldgaard-Branick.

Det er ikke alle, der har mulighed for at få tildelt et cvr-nummer, når de er under 18 år. Det skal vi have gjort noget ved. For hvis man kan betjene kunder i det lokale supermarked, bør man også kunne netop det i sin egen isbod, skriver Oskar Kjeldgaard-Branick.
Det er ikke alle, der har mulighed for at få tildelt et cvr-nummer, når de er under 18 år. Det skal vi have gjort noget ved. For hvis man kan betjene kunder i det lokale supermarked, bør man også kunne netop det i sin egen isbod, skriver Oskar Kjeldgaard-Branick.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et fritidsjob introducerer unge til arbejdsmarkedet, lærer dem om ansvar og giver dem en unik indsigt i en arbejdsplads dynamik.

Det er uvurderlige erfaringer, som ikke alene forbereder de unge til fremtiden, men også inspirerer og hjælper dem med at vælge deres videre vej.

Det skal vi udnytte, og derfor skal unge også have bedre mulighed for at skabe deres eget fritidsjob, end de har i dag.

Hvis man kan betjene kunder i det lokale supermarked, bør man også kunne det i sin egen isbod.

Oskar Kjeldgaard-Branick
Iværksætteripolitisk medarbejder, Dansk Erhverv 

Livslange erfaringer

Der er rigtig mange unge mennesker, der i dag sidder inde med en god idé og iværksætterlyst. I dag er det sådan, at næsten 4.500 elever på landets ungdomsuddannelser årligt deltager i Fonden for Entreprenørskabs entreprenørskabsprogrammer.

Det er rigtig godt. Men det er ikke alle, der har mulighed for at få tildelt et cvr-nummer, som er fundamentet for at eksekvere på deres idé. Det afhænger nemlig af Familieretshuset via en værge, når iværksætteren er under 18 år gammel.

Det skal vi have gjort noget ved. For hvis man kan betjene kunder i det lokale supermarked, bør man også kunne netop det i sin egen isbod.

Og ligesom med et fritidsjob, er det at starte egen virksomhed som ung en unik erfaring.

Det er en mulighed for at skabe noget, der er sit eget, planlægge budgetter og i sidste ende navigere i skatteregler og moms. Konkrete færdigheder og kundskaber, der kan bruges igennem hele livet.

Læs også

Sandkasser for unge iværksættere

De unge skal ikke stå på egne ben. Derfor bør vi skabe en ordning efter norsk forbillede, hvor de unge får adgang til et cvr-nummer i et kontrolleret miljø – en såkaldt ’sandkasse-ordning’.

Det er et cvr-nummer for unge iværksættere, hvor de får mulighed for at prøve kræfter med det at starte egen virksomhed, få feedback fra erfarne mentorer og forstå de administrative aspekter af forretningsdrift.

VI bør skabe en ordning, hvor de unge får adgang til et cvr-nummer i et kontrolleret miljø.

Oskar Kjeldgaard-Branick
Iværksætteripolitisk medarbejder, Dansk Erhverv 

Og til ordningen kan vi med fordel inddrage økosystemets mange dygtige organisationer eller andre ildsjæle indenfor iværksætteri, når der skal undervises i alt fra regler om skat, ESG og forretningsdrift. 

Det vil mindske bureaukrati og bøvl og skabe plads til ideer og udvikling. Det vil skabe et sikkert miljø for unge med drømmen om at starte egen virksomhed – for sådan er det nemlig ikke i dag.

Unge skal have mulighed for at skabe eget fritidsjob - hvis de har viljen til det.

Derfor skal vi støtte op om unge, der går med en iværksætter i maven og hjælpe dem med at give deres idé flyvehøjde.

Derfor skal det være trygt at starte virksomhed – for alle.

Det giver ikke kun unik erfaring, men har også positive indvirkninger på de unges fremtid uanset, om de bliver iværksættere, vækstsættere eller lønmodtagere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024