Ungdomsdelegat: Danmarks barselssystem er et benspænd for verdensmål om ligestilling

Vejen frem mod Verdensmål 5 er brolagt med gamle barrierer. Lige fra børneægteskaber globalt til barselslovgivning ganske lokalt. Kampen for kønsligestilling er kompleks og ikke en eksklusiv kvindekamp iført røde strømper. Der er brug for mangfoldige medspillere for at nå målet.

Men hvorfor skal vi bruge tid og tankekraft på ligestillingen? For mig er formålet frihed. Friheden til at forfølge vores drømme og forsøge lykken på lige fod. Friheden til at forløse vores fulde potentiale – uden køn som en hæmsko. Sigtet er for mig på lige rettigheder og ligeværdig repræsentation. 

Hvad er så de største udfordringer lige nu at tackle på ligestillingsfronten? Frit fra hjertet vil jeg sige, at begrebet barnebrude slet ikke skal være i ordbogen. Herhjemme er det beklageligt blevet symbolpolitisk retorik, men globalt er det en reel og uretfærdig realitet. En problematik, som pandemien kun har forstærket.

Som barn af vores lille velfærdsland var jeg så heldig, at “far, mor og børn” kun var noget, vi legede. Men dermed ikke sagt, at der ikke er noget råddent i staten Danmark.

Anne Sophie Lyskjær Noer
Ungdomsdelegat til FN

Noget råddent i staten Danmark

Omtrent hver femte mindreårige pige i verden er gift. Jeg mødte en af dem i Zambia; Hope, som stod så sødt der i sin lidt lasede Disney-kjole. Men den skjulte ikke hendes store mave. Hustru og højgravid i en alder af 13 år. Mit håb er, at hendes barn vokser op til en verden med lidt mere leg og læring. Og friheden til at vælge sin egen eller helt fravælge en ægtefælle.

Alle piger har ret til at være børn – såvel legebarn som skolebarn. Alt for mange piger dropper ud på grund af ufrivilligt ægteskab og graviditet. I stedet for at lære om modersproget i klassen, lærer de om moderskabet i køkkenet. Ingen mindreårige piger skal være hjemmegående husmødre.

Som barn af vores lille velfærdsland var jeg så heldig, at “far, mor og børn” kun var noget, vi legede. Præcis som det burde være. Men dermed ikke sagt, at der ikke er noget råddent i staten Danmark. Vi må naturligvis vende blikket indad med ligestillingsbrillerne på. Danmark har historisk set været en frontløber, men vi har hvilet på laurbærrene. 

Bundplaceringer understreger ligestillingsproblemer

På World Economic Forum’s Gobal Gender Gap Index er Danmark faldet til en 29. plads. For politisk og økonomisk ligestilling ligger vi på en henholdsvis 32. plads og 42. plads. Når det kommer til kvinder i ledelse, lander vi som sølle nummer 101 ud af 156 lande.

De klassiske kønsroller spiller stadig et puds med ligestillingen, hvilket viser sig i familieforpligtelserne. Barselsorlov bliver for mange kvinder et benspænd for at avancere på arbejdet, og det bevirker et løngab. Derfor er der brug for en bedre balance med mere øremærket barsel til fædrene. Flere mødre bør frigive plads til fædrene derhjemme – og flere familiemænd bør påtage sig en større del af slæbet derhjemme. Forældreskab og husarbejde bør ikke være unødigt kønnet.

LÆS OGSÅ: SF’er skal forhandle EU’s regler om løngennemsigtighed: “Banebrydende” tiltag kan lukke løngabet

Personligt er jeg vokset op med en far som min “primære forælder”. Han er pensioneret pilot og selvstændig. Det var primært min far, der hentede mig hos dagplejemoderen og siden tog imod, når jeg kom hjem fra skole. Det var primært min far, der smurte madpakke, kokkerede og bagte banankage. Det var min far, der lærte mig at binde mine sko og spille bold med mine brødre. Og det var min far, der læste godnathistorier for os børn.

Min mor var der også altid for os, så snart hun kom hjem fra en lang arbejdsdag som leder og viceborgmester. Stadig fuld af overskud til at ordne vasketøj og vise omsorg for familien. De var og er forbilledlige forældre, som gav os børn den bedst tænkelige barndom.

Det er på høje tid, at vi får styr på hjemmefronten, så Danmark kan drage ud som forgangsland med god samvittighed.

Anne Sophie Lyskjær Noer
Ungdomsdelegat til FN

Behov for kulturelt sporskifte

Der er imidlertid stadig en skæv kønsbalance i arbejdsbyrden på børneværelserne og bestyrelsesgangene. Flere mænd skal have friheden til at være “husfædre”, og flere mødre skal have friheden til at være forkvinder.

Generelt bør flere forældre have friheden til at blive kulturelle mønsterbrydere, indtil en ny og mere ligestillet normal melder sin ankomst. Således at hvis jeg en dag får et barn, spiller min mand en lige så stor rolle i husstanden. Men det kræver et kulturelt skifte – skubbet på vej af lovgivningen. Her skal vi huske, at ligestilling på papiret ikke er lig med ligestilling i praksis.

Vi er nået langt ad ligestillingsvejen – for langt til at vende om eller vente. Derfor er det på høje tid, at vi får styr på hjemmefronten, så Danmark kan drage ud som et legitimt forgangsland. Verden er endnu langt fra målet om kønsligestilling, men hvor der er fri vilje og forandringsvillighed, er der vej.

Såvel lokalt som globalt skal vi i hus med verdensdelmål 5.4 for mere ligeværdig ansvarsfordeling i omsorgsarbejde. Nationalt skal vi videre med verdensdelmål 5.5 for ligeløn samt flere kvinder i politik og lederskab, og internationalt skal vi nå frem til verdensdelmålene 5.6 for universel Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder og verdensdelmål 5.3 for bekæmpelsen af skadelige skikke som børneægteskaber

Hvert tredje sekund bliver endnu en mindreårig pige gift. Det er alt for mange barnebrude under min skrivetid og din læsetid. Handlingerne haster. Verdensmål 5 er værd og vigtig at bane vejen for – såvel globalt som lokalt.