Ekspertudvalg skal give bud på bedre vilkår for demokratiske virksomheder
KULEGRAVNING: Partierne bag finansloven afsætter seks millioner kroner til at få undersøgt, hvordan vi kan få flere andelsselskaber og andre demokratiske virksomheder i Danmark.
![Partierne bag finansloven ser gerne, at Danmark får flere demokratiske selskaber som Arla. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/202238/75030.jpg)
![Carsten Terp Beck-Nilsson](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4846-carsten-terp-beck-nilsson-2-48.jpg)
Carsten Terp Beck-Nilsson
Redaktør, Altinget: civilsamfundEt ekspertudvalg skal undersøge forholdene for at stifte og drive demokratiske virksomheder i Danmark. Det har regeringen sammen med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet besluttet i forbindelse med indgåelsen af finansloven for 2021.
Udvalget skal sammenligne vilkårene for demokratiske virksomheder med de mere kendte, konventionelle virksomhedstyper og belyse, hvilke barrierer der står i vejen for at stifte og drive demokratiske virksomheder.
Nedsættelsen af ekspertudvalget glæder SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, som kalder det en kæphest at få gødet jorden for flere demokratiske virksomheder.