Hvis virksomheder vil vinde et kommunalt udbud i Odense, skal de ansætte langtidsledige

Hvis virksomheder vil lave forretning med Odense Kommune, skal de tage socialt ansvar ved eksempelvis at ansætte langtidsledige som Mette Phillip. 

Hun er en af de 78 borgere, som er ansat på baggrund af Odenses sociale klausuler. 

Mette Phillip har gigt og kan derfor ikke holde til det hårde butiksarbejde, hun ellers er uddannet til at udføre. 

Hun er lykkelig over, at hun fik et fleksjob som chauffør hos Bergholdt Busser.

Verdensmålene styrker argumentationen for, at vi tager det ekstra skridt.

Christoffer Lilleholt
Social- og beskæftigelsesrådmand, Venstre

På rådhuset håber social- og beskæftigelsesrådmand Christoffer Lilleholt (V), at kravene til virksomhederne smitter af på det øvrige erhvervsliv. 

“Helt konkret skal virksomhederne blandt andet ansætte nogle odenseanere, som har brug for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet. Jeg håber, at resten af virksomhederne i byen ser, at det kan betale sig at tage socialt ansvar,” siger social- og beskæftigelsesrådmand Christoffer Lilleholt (V).

Kommunal matchmaking for langtidsledige

Når Odense Kommune tilbyder en langtidsledig et arbejde, skal den jobsøgendes personlighed passe til virksomheden. De skal være et godt match.

Mette Philip, der i dag er 40, har været ledig af flere omgange, siden hun fik konstateret gigt som 23-årig.

Senest var hun ledig i halvandet år, indtil Odense Kommune i 2020 tilbød hende fleksjobbet som chauffør hos Bergholdt Busser. 

Udover at hjælpe personer med psykiske eller fysiske udfordringer i arbejde kræver klausulerne, at virksomhederne tager hensyn til de ansattes udfordringer, når de starter på arbejdspladsen.

“Jeg skal for eksempel ikke køre med kørestole i bussen, for det kan være hårdt at rode rundt og spænde dem fast,” fortæller Mette Philip.

Det ekstra skridt for verdensmålene

Uanset om en kommune allerede har indsatser på socialområdet eller ej, kan FN's verdensmål gøre det sociale arbejde mere vidtgående.

Det vurderer professor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i arbejdsmarked, beskæftigelse og virksomheders sociale ansvar.

“De sociale klausuler bliver forstærket af verdensmålene, og det gør, at klausulerne bliver aktuelle. De er et godt verdensmålsværktøj,” siger han.

Det er en opfattelse, politikeren Christoffer Lilleholt deler:

“Vi havde nok arbejdet med sociale tiltag uanset hvad, men verdensmålene styrker argumentationen for, at vi tager det ekstra skridt. De driver arbejdet videre og længere, end det ellers var kommet."

De sociale klausuler i Odense er tæt forbundne med verdensmålet om anstændige jobs og vækst, fortæller Christoffer Lilleholt, men understreger, at der også er andre verdensmål i spil:

“Det hænger naturligt også sammen med verdensmålet om at stoppe fattigdom. Det at få et arbejde giver folk mere økonomisk frihed, men det kan også bidrage med bedre både fysisk og psykisk helbred,” siger han med henvisning til verdensmålene for Stop fattigdom og Sundhed og trivsel.

Frivillig tvang

Ifølge Thomas Bredgaard er sociale klausuler i kommunale udbud noget af en ‘win-win'-situation.

På den ene side hjælper man nogle borgere som Mette Phillip på det individuelle plan ved at give dem bedre personlig velfærd. På den anden side er der også økonomiske gevinster for kommunen.

“Man får flyttet nogle borgere fra offentlige ydelser til at blive skatteydere. Det bidrager jo positivt til kommunens bundlinje. Så bidrager det også til, at arbejdsgiverne og leverandørerne påtager sig et socialt ansvar,” siger Thomas Bredgaard.

De sociale klausuler en form for frivillig tvang.

Thomas Bredgaard
Professor, Aalborg Universitet

Dog er der en enkelt risikofaktor ved at sætte krav om socialt ansvar til virksomhederne:

"Man risikerer at en virksomhed skræmmes væk, hvis kommunen er alt for krævende eller restriktiv i de vilkår, den opstiller,” forklarer Thomas Bredgaard.

Derfor er vigtigt, at de sociale klausuler formuleres bredt nok til at være attraktive og mulige at leve op til. Samtidig skal de være så specifikke, at kommunen kan sammenligne virksomhedernes evne til at leve op til de sociale klausuler, når kommunen overvejer en tilbudsgiver, forklarer Thomas Bredgaard.

Det er en balancegang, men alligevel en gylden mellemvej mellem den socialdemokratiske og den liberalistiske velfærdspolitik, mener professoren.

”Så længe jeg har forsket, har der været en debat om, hvorvidt socialt ansvar fra virksomheders side skal foregå via frivillighed eller tvang,” fortæller Thomas Bredgaard og uddyber:

”De sociale klausuler en form for frivillig tvang. Det er frivilligt, om man vil være leverandør til kommunen, men hvis man vil have kontrakten, tvinges man til at leve op til et socialt ansvar via klausulerne.”

De sociale klausuler blev indført i som pilotprojekt i 2019, og Odense Kommune vurderer selv, at det har givet det kommunale budget en gevinst på 4 millioner kroner.

Ordningen med de sociale klausuler blev permanent fra 1. januar 2023.