IDA: Det skal være nemmere at omsætte guldet på opfindergangene til iværksætteri

En analyse fra IRIS Group viser, at væksten i omsætning og fuldtidsjobs er større hos iværksættere fra universiteterne end hos andre iværksættere. Det er derfor vigtigt, at en kommende erhvervsminister også kigger i retning af de forskningstunge iværksættere, når der efter folketingsvalget skal forhandles nye iværksætterrammer.

Ofte støder man på den holdning, at der findes meget uopdyrket land rundt om på forskergangene på landets universiteter i form af opfindelser, som potentielt kan udvikle sig til nye store globale virksomheder.

Hvor ærgerligt det end kan lyde, kan det godt sagtens være tilfældet. For der er helt sikkert flere opfindelser på universiteterne, som enten kan komme ud og blive til nye virksomheder eller være grundlaget for, at eksisterende virksomheder vokser sig store.

Grobund for at gøre endnu mere
Det er heldigvis ikke fordi, at der ikke gøres noget for at sikre et mere fintmasket net, som forhindrer, at vital viden samler støv i stedet for at blive til guld. Heldigvis er det gået i den rigtige retning de seneste mange år.

Der foregår rigtig mange erhvervssamarbejder mellem universiteter og virksomheder, der kommer flere og flere start-ups fra universiteterne, og universiteterne har på tværs af landet etableret techtrans-kontorer og innovationshuse, som hjælper forskere og studerende med at starte egen virksomhed. Sidste nye skud på stammen er AAUs nye hus, AAU Innovate – Science & innovation Hub.

Der er dog fortsat grobund for at gøre endnu mere, så vi sikrer, at vi får endnu flere spin-outs fra universiteterne – nogle ligger lige til højrebenet, mens andre kræver en mere dedikeret indsats.

Det vil for eksempel være lige til at gøre programmet Open Entreprenurship permanent ved en fast årlig bevilling. Programmet koster 20 millioner kroner om året og har alle otte universiteter ombord. Men bevillingen løber ud i efteråret 2023.

Ordningen har ellers indtil nu skabt over 80 forskningsbaserede virksomheder, årligt etableret over 100 cases med potentiale for kommercialisering og rejst på den anden side af 85 millioner kroner til nye virksomheder.

Håndhævelse af loven spænder ben
Diskussionen om, at universitetsopfindelserne skal gives fri i den såkaldte Lov om opfindelser på offentlige forskningsinstitutioner, dukker naturligt også op indimellem, når snakken falder på opfindelsernes vej til erhvervslivet. Flere mener, at det ligesom i Sverige bør være den enkelte forsker, som i udgangspunktet bør eje opfindelsen, og ikke universitetet.

Det vil for eksempel være lige til at gøre programmet Open Entreprenurship permanent ved en fast årlig bevilling. Programmet koster 20 millioner kroner om året og har alle otte universiteter ombord. Men bevillingen løber ud i efteråret 2023.  

Mette Alberg Mosgaard
Formand for IDAs uddannelses- og forskningsudvalg

Her er det, set med IDAs briller, ikke loven i sig selv, der spænder ben, men snarere håndhævelsen af loven, der kan give frustrationer – særligt for mindre virksomheder uden erfaring med et universitetssamarbejde, eller for universitetsforskeren, der ikke tidligere har kommercialiseret en opfindelse.

Opfindelsen skal som udgangspunkt være universitetets, da den er udsprunget fra finansiering med skattebetalte penge. I stedet må man understøtte universiteterne på andre måder med at få opfindelsen ud på markedet gennem et generelt økonomisk og juridisk løft af universiteternes tredje ben, og en reduktion af de omkostninger, som er forbundet med overførsel af ejerskab – de såkaldte transaktionsomkostninger.

En national innovationsstrategi
Transaktionsomkostningerne vil alt andet lige være meget højere for den enkelte virksomhed, som ønsker at købe rettighederne til universitetsopfindelsen, hvis opfinderloven ikke havde været til stede.

Uden den vil virksomheden højest sandsynlig møde helt forskellige og vilkårlige betingelser, alt efter de givende forskere, samt hvorfra aftalen indgås. Det er alt andet lige nemmere for virksomheden at skulle kontakte universitetet ét sted – for eksempel et techtrans-kontor.

For at nedbringe transaktionsomkostningerne ved opfinderloven kan der desuden etableres en hotline for SMVer, så de kan få uafhængig juridisk rådgivning, inden universiteterne kontaktes, og samarbejdet indledes

Mette Alberg Mosgaard
Formand for IDAs uddannelses- og forskningsudvalg

Hertil kommer, at forskere på det vækstskabende STEM-område ikke nødvendigvis er velbevandrede i hverken jura, kommercialisering eller salg. Opfinderloven kan derfor være med til at beskytte den enkelte universitetsforsker, da forskerne derigennem sikres professionel rådgivning fra deres arbejdsgiver.

For at nedbringe transaktionsomkostningerne ved opfinderloven kan der desuden etableres en hotline for SMVer, så de kan få uafhængig juridisk rådgivning, inden universiteterne kontaktes, og samarbejdet indledes. Yderligere bør der arbejdes på en model, hvor universiteterne i højere grad kan prisfastsætte en opfindelse, nemmere kan stille lokaler og rådgivning til rådighed uden at komme i kamp med loven.

Det første oplagte sted at starte vil dog være at få lavet en national innovationsstrategi. Det er mange år siden Danmark har haft en fælles retning for innovationsområdet, og derfor er det tvingende nødvendigt, at politikerne tager denne opgave op, når støvet efter valget har lagt sig.