Løsningen på danske virksomheders grønne problem er en ESG-våbenhvile

Det er godt, at virksomheder stiller krav til deres leverandørers bæredygtighed. Ellers løser vi ikke klimakrisen. Men vi må gøre det på en smartere måde, så virksomhederne ikke drukner i spørgeskemaer og unødig rapportering, skriver Svend Elberg Thomsen.

Vand, varme og affald er alle vigtige områder. Men en virksomhed, som består af et kontorlokale, en kaffemaskine og et antal medarbejdere påvirker hverken vand, varme eller affald væsentligt, skriver Svend Elberg Thomsen. Arkivfoto.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Svend Elberg Thomsen

Klimachef, Norlys

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske virksomheder forsøger – i et misforstået grønt hensyn – at holde styr på deres leverandørers bæredygtighed ved at sende lange spørgeskemaer til hinanden.

Det gør os alle fattigere og bruger virksomhedernes sparsomme ressourcer på ligegyldig rapportering i stedet for reel klimahandling.

Men der er en anden løsning, som både kan skabe værdi for virksomhederne og et bedre klima.

Hvis man arbejder med bæredygtighed i en dansk virksomhed, er man sandsynligvis blevet mødt af bæredygtighedens svar på de syv plager.

Kan vi aftale, at det er ok at svare ”ikke væsentligt for os”, hvis en revisor har skrevet under på, at et punkt ikke er væsentligt?
Svend Elberg Thomsen
Klimachef, Norlys

Den første plage er spørgeskemaer.

Ikke nødvendigvis et problem, men spørgsmålene er altid formuleret lidt anderledes end det seneste spørgeskema. Fordi spørgsmålene ikke er præcis de samme, så giver det ny dataindsamling, -behandling og -rapportering. Jeg har selv forfattet nogle stykker i tidens løb, så undskyld for det.

En anden plage er krav i udbud.

Misforstå mig ikke: Grønne krav er som udgangspunkt godt og nødvendigt, men når kravene udformes på forskellige måder, bliver kravene forskellige hver gang. Forskelligartede krav giver høje omkostninger. Medarbejdere forstyrrer kollegaer og finder nye data, som hver gang skal opgøres på en ny måde.

Den tredje plage er data, som virksomheden slet ikke påvirker.

Virksomheder, der arbejder med vand, vil have data på vandspild. Virksomheder, der arbejder med varme, vil have data om overskudsvarme. Og virksomheder, der arbejder med affald, vil vide, hvor affaldet køres hen.

Vand, varme og affald er alle vigtige områder. Men en virksomhed, som består af et kontorlokale, en kaffemaskine og et antal medarbejdere påvirker hverken vand, varme eller affald væsentligt.

Kan vi aftale, at det er ok at svare ”ikke væsentligt for os”, hvis en revisor har skrevet under på, at det ikke er væsentligt for en virksomhed? I så fald ville vi spare et hav af ressourcer.

Læs også

Ledernes topchef: Kapitalismens tidsalder er forbi. Nu skal virksomheder tænke i flere bundlinjer

Misforstå mig ikke: Det er godt, at virksomheder stiller krav til deres leverandører. Ellers løser vi ikke klimakrisen. Men vi må gøre det på en smartere måde.

Standardiserede krav baseret på standardiserede data, som rapporteres i et standard-system er gode krav. Når virksomheden først har fundet data, kan data genbruges til alle kunderne.

Klimadata opgøres ofte efter GHG-protokollen, så de kan sammenlignes på tværs. Har virksomheden først opgjort CO2-udledningen fra et produkt (kendt som en EPD eller LCA), kan denne data genbruges til alle virksomhedens kunder. Det er positivt.

Derudover findes der allerede systemer, som muliggør nem deling af data uden brug af specialtilpassede spørgeskemaer.

CSRD – direktivet for bæredygtighedsrapportering – kan hjælpe os et stykke af vejen. Men det kræver, at virksomheder respekterer, at noget er ”ikke-væsentligt” for deres leverandører, og at de derfor ikke indsamler data.

Lad mig foreslå en løsning: en våbenhvile. En ESG-bæredygtighedsdata-våbenhvile.

Ingen statslig indblanding er nødvendig i våbenhvilen, så politikerne kan blande sig udenom.
Svend Elberg Thomsen
Klimachef, Norlys

Våbenhvilen indebærer, at alle virksomheder vælger de samme tre certificeringer, ratinger eller platforme at rapportere igennem. Til gengæld lover vi at stoppe med at spilde hinandens tid med uendelige spørgeskemaer.

Den mest oplagte platform er SBTi, da den allerede er udbredt i Danmark. SBTi kræver, at virksomheder sætter klimamål, som valideres og følges op på. Målene offentliggøres, så alle kunder kan følge med.

Herudover vælger vi et par ESG-dataplatforme som EcoVadis, Sedex, SMETA, GRESB, CDP eller Supplier Assurance. Præcis hvilken platform er ikke så vigtigt, så længe platformen er troværdig og selvstændigt verificerer data.

Våbenhvilen kunne passende forhandles på plads af store erhvervsorganisationer som Dansk Industri eller Dansk Erhverv. Ingen statslig indblanding er nødvendig, så politikerne er velkomne til at blande sig udenom.

Hvad sker der, hvis vi faktisk overholder våbenhvilen? Først og fremmest sparer alle virksomheder penge, som kan bruges på reel klimahandling i stedet for mere rapportering og dataindsamling.

For det andet øger vi sandsynligheden for at fikse klimaet.

Når virksomheder mødes af det samme krav fra mange kunder, bruges ressourcerne på dette ene punkt. Og denne virksomhed begynder så at stille krav til deres kunder. Og så ruller bolden.

Man kan sammenligne det med et pyramidespil. Men i stedet for mærkelige lottokuponer eller tupperware-skåle, er det klimahandling.

Politik har aldrig været vigtigere