Krigshistoriker: Putins atomtrusler risikerer at tage Vesten på sengen

Tidspunktet for anvendelse er selvfølgelig, når Rusland selv har nået et udmattelsespunkt, eller når modstanderen hurtigt skal tvinges i knæ.

Hvis Rusland bliver tilstrækkeligt militært presset af nye missiler fra Vesten, der må bruges mod Rusland, F-16 fly eller lignende – og det ligner, at den militære balance kan tippe yderligere – kan det være netop det, man vurderer som et gunstigt tidspunkt.

Vesten mangler et effektivt modsvar

Vesten har umiddelbart ikke et passende modsvar, da langt de fleste taktiske atomvåben er skrottet. Der er ganske få flybomber tilbage, ellers er resten strategiske atommissiler.

Hvis Rusland anvender et par små taktiske atomvåben i Ukraine, måske i et halvøde landområde med begrænsende militære og civile tab, er det meget usandsynligt at en vestlig regering med atomvåben (USA, Storbritannien, Frankrig) vil svare igen med strategiske atommissiler mod russiske byer. Det vil være en uforholdsmæssig og ikke-proportionel gengældelse.

Hvis Rusland anvender et par små taktiske atomvåben i Ukraine, er det meget usandsynligt at en vestlig regering vil svare igen med strategiske atommissiler mod russiske byer.

Niels Klingenberg Vistisen
Krigshistoriker

USA har tidligere truet med konventionelle præcisionsangreb på russiske ledere, men det er altså bare stadigvæk ikke i afskrækkelseskategori med selv de mindste taktiske atomvåben. Vesten mangler så et sige et effektivt modsvar på samme niveau, da vi ikke længere selv har små taktiske atomvåben (men det kunne vi hurtigt få igen).

Rusland har siden foråret 2022 gentagne gange talt offentligt om atomvåben, også om de taktiske. Det er typisk russisk maskirovka og informationskrig, at tale om noget, så være tavs, så tale om det, så der breder sig en usikkerhed og forvirring i Vesten.

Men det vænner os også lidt til snakken om de her atomvåben, så når de endelig bruger dem, er det ikke helt så stort et chok, og den umiddelbare reaktion vil være, "jamen, de har jo talt om det", og argumentet for gengældelse mindre.

Alfred Hitchcock sagde, at der intet skræmmende er ved et mord, det var det at vente på mordet, der var skræmmende. Russerne er ved at skræmme os langsomt og grundigt, sætte scenen og fortællingen op, så vi alle sammen rigtig føler frygten og bliver maksimalt skræmt, når det sker.

Verden vil være advaret

Argumentet mod Ruslands brug af atomvåben hviler også på den præmis, at Kina og Indien ikke vil acceptere det, og Rusland vil blive udstødt af det internationale samfund.

Det kan principielt set være rigtigt, men i praksis bliver konsekvenserne måske knapt så store – eller ikke så langvarige. Hvad vil de andre lande gøre? Kan de gøre det værre for Rusland, end det allerede er, eller vil de ligefrem alliere sig med vesten? Næppe.

De globale politiske konsekvenser tror jeg ikke bliver nær så alvorlige, som vi her i Vesten taler det op til. De samlede dødstal efter bomberne er nok færre end antallet af dræbte irakere eller afghanere, og det kan måske udnyttes af Kina eller andre lande. Måske de også har en interesse i, at Rusland svækkes politisk og globalt, således de selv kan træde frem.

Jeg kan desværre godt se et scenarie, hvor den vestlige støtte til Ukraine bliver så omfattende – for eksempel med franske og estiske tropper langs den belarussiske grænse, tyske Taurus-missiler, F-16 fly med avancerede missiler og bomber – at russerne føler behov for netop at eskalere for at deeskalere, inden de helt mister overtaget i Ukraine.

Den russiske anvendelse af taktiske atomvåben skal ikke forveksles med deres vilje til at udløse atomragnarok.

Niels Klingenberg Vistisen
Krigshistoriker

I så fald har de sat scenen for det gennem deres effektive propaganda om de taktiske atomvåben.

Hvis jeg var dem, ville jeg ikke kun bruge ét, hvor man så kunne diskutere om det var et atomvåben, nej jeg ville bruge tre eller fem bomber, over to-tre dage, således at vi virkelig får den fulde chokeffekt i Vesten.

Jeg ville kaste dem i det sydlige Ukraine, på stepperne, således ingen større byer rammes, men mest ukrainsk militær. Det har nok begrænset militærtaktisk effekt, men fuld strategisk og politisk effekt.

Hvad ville vi i Vesten egentlig gøre ved den situation? Den drøftelse håber jeg finder sted – som egentlig forberedelse – i de øverste militære og politiske cirkler.

Rusland angreb Ukraine i 2022, fordi de forventede, at de dér kunne få mere ud af at angribe, end ved at lade være. Verden var forberedt gennem USA's advarsler og en langvarig styrkeopbygning, men ingen troede på, at de ville gøre det.

Vores vestlige, stærkt rationelle og snævre vurderinger var forkerte. Rusland vil bruge taktiske atomvåben, når de vurderer, at de kan få mere ud af at bruge dem, end ved at lade være. Verden vil være advaret, men vi vil igen fejlvurdere Putins vilje og hensigter.