Mette Frederiksen får sin egen propaganda i nakken

I Socialdemokratiets kamp mod de borgerlige partier blev det konstant slået fast, at man ikke på samme tid kunne lette skatterne og styrke velfærden. Det var et enten-eller, måtte man forstå, og ingen skulle være i tvivl om, at Mette Frederiksen var garanten for velfærd og lodret imod skattelettelser.

Med den forhistorie kunne det ikke komme bag på nogen, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) og skatteminister Jeppe Bruus (S) blev grillet af journalisterne, da de torsdag morgen præsenterede regeringens erhvervsudspil sammen med forsvarsminister og V-formand Troels Lund Poulsen og udenrigsminister og M-formand Lars Løkke Rasmussen.

Igen og igen måtte Bødskov og Bruus forholde sig til, at S er i gang med et 180-graders kursskifte.

Begge forsøgte at forklare, at et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for at skabe vækst og velstand, som i næste omgang gør det muligt at udbygge velfærden. De henviste til det ”historiske” løft af velfærden, som for kort tid siden blev forhandlet på plads via de nye økonomiaftaler for landets kommuner og regioner.

De fremhævede også, hvordan regeringens udspil vil styrke forskningen og skabe arbejdspladser, og de argumenterede for, at sænkelsen af generationsskifteskatten vil fastholde virksomheder på danske hænder.

Timingen af erhvervsudspillet er ekstremt giftigt for S

Thomas Larsen

Men de erkendte også, at de ikke knuselsker alle elementer i udspillet. ”Det er ingen hemmelighed, at det ikke er noget, der stod øverst på den socialdemokratiske dagsorden,” sagde Morten Bødskov.

I den næste tid må S-ministrene folde hænderne og bede til, at deres kernevælgere kan se fornuften i at passe godt på arbejdspladserne i de familiedrevne virksomheder. Det kan mange af de S-vælgere, som arbejder i private virksomheder formentlig også godt.

Men S-toppen har gjort sig sårbar ved at have turneret rundt med helt andre holdninger for kort tid siden.

Oven i det må de håbe på, at regeringens kommende udspil til en reform af den trængte sundhedssektor vil gøre flere S-vælgere glade.

Alt dette ændrer bare ikke på, at timingen af erhvervsudspillet er ekstremt giftigt for S. Det kommer kort efter EU-valget, hvor partiet fik et katastroferesultat, og det kommer i kølvandet på målinger, der viser, at Pia Olsen Dyhrs SF er ved at vokse sig større end S.

Af samme grund er S-toppen uhyre sårbar overfor kritik fra venstrefløjen, som appellerer kraftigt til de mange frustrerede S-vælgere.

Fra Enhedslisten sendte Pelle Dragsted dette verbale missil afsted på de sociale medier: ”Det bliver mere og mere bizart at kalde Mette Frederiksens regering for en midterregering. Selv ikke de mest højreorienterede regeringer har vel gennemført så omfattende ufinansierede skattelettelser til fordel for den absolutte top og erhvervselite.”

Fra SF kom dette opråb fra Lisbeth Bech-Nielsen: ”Nu skal de allerrigeste virksomhedsarvinger også have en kæmpe skattelettelse. Penge taget fra råderummet - og dermed fra velfærden. Hvad sker der??”

Svaret er, at der nok sker det, at S-toppen vil få svært ved at komme med flere indrømmelser til Venstre og Moderaterne. For det kan Mette Frederiksen og partiet ganske enkelt ikke holde til.

Mens presset vokser på S, er lettelsen omvendt til at tage og føle på i Venstre. På pressemødet torsdag var det en tilfreds og afslappet Troels Lund Poulsen, som var med til at lancere erhvervsudspillet, der rummer flere rendyrkede V-mærkesager.

I partiet glæder man sig samtidig over, at partiets nummer to, økonomiminister Stephanie Lose, deler førstepladsen som SVM-holdets mest populære minister i en spritny måling fra Epinion.

Da TV 2 lukkede ned for sin live-sending fra pressemødet torsdag morgen, kom den garvede politiske kommentator, Hans Engell, med denne slutreplik: ”Nu er det Venstres tur,” sagde han. Hvilket var en henvisning til Mette Frederiksens gamle valgløfte, ”Nu er det Arnes tur”, som handlede om, at nedslidte danskere efter et langt liv på arbejdsmarkedet skulle have adgang til en værdig tilbagetrækning.

Det var dengang, socialdemokratiske vælgere igen kunne spejle sig i deres parti og samlede sig om formanden. Sådan er det ikke i dag. Og hvis ikke Mette Frederiksen formår at ændre på det faktum, vil hverken hun selv eller regeringen kunne overleve i længden.