Kronprinsparret skal ledsaget af ministre stå i spidsen for erhvervsdelegation i Indien
27. februar til 1. marts aflægger kronprinsparret officielt besøg i Indien ledsaget af tre danske ministre. Besøget indgår som del af en stor dansk erhvervsdelegation med fokus på energi og vand.
![Kronprinsparret har tidligere mødt Indiens premierminister Narendra Modi da han besøgte Danmark i 2022.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/266893/107009.jpg)
![Johan Auken Alstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5493-johan-auken-alstrup-2-48.jpg)
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentDe indiske byer New Delhi og Chennai får royalt besøg 27. februar til 1. marts, når kronprinsparret står i spidsen for en stor erhvervsdelegation bestående af 36 danske virksomheder. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), miljøminister Magnus Heunicke (S) og klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) vil også deltage.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Under besøget i New Delhi skal kronprinsparret blandt andet mødes med Indiens præsident, vicepræsident og udenrigsminister samt åbne erhvervskonferencen ”India – Denmark: Partners for Green and Sustainable Progress".