"Meget positivt" og "et flot skridt": Erhvervslivet jubler over udsigten til forøget arbejdsudbud
Dansk erhvervsliv ser optimistisk på det nye regeringsgrundlag. De store erhvervsorganisationer er især opløftet over udsigten til øget strukturel beskæftigelse, lavere generationsskiftebeskatning og mere frit valg på velfærdsområdet.
![Administrerende direktør for DI, Lars Sandahl Sørensen, lagde fokus på manglende arbejdskraft ved sin tale til DI's topmøde. Den nye regering vil øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer i 2030. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/264748/104585.jpg)
![Jonas Wiinblad Overgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5460-jonas-wiinblad-overgaard-2-48.jpg)
Jonas Wiinblad Overgaard
JournalistDen nye regering lægger op til at øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidsbeskæftigede i 2030. Og det bliver mødt med stor begejstring fra dansk erhvervsliv.
"Det er meget positivt, at den nye regering vil gennemføre reformer, der styrker arbejdsudbuddet og gør danskerne rigere. Det er en afgørende forudsætning for at sikre tilstrækkeligt med medarbejdere i de kommende år og fremtidssikre danskernes velstand," siger Jacob Holbraad, administrerende direktør for DA.
Det er meget positivt, at den nye regering vil gennemføre reformer, der styrker arbejdsudbuddet og gør danskerne rigere. Det er en afgørende forudsætning for at sikre tilstrækkeligt med medarbejdere i de kommende år og fremtidssikre danskernes velstand.
Jacob Holbraad
Administrerende direktør for DA