Ny strategi får lunken modtagelse i erhvervslivet: “Havde håbet på mere”
SVM-regeringens nye digitaliseringsstrategi er et fint fundament, men der er behov for at formulere både flere og større konkrete visioner, lyder det fra organisationer.
![Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) præsenterede torsdag regeringens nye digitaliseringsstrategi sammen med Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S). ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/275738/117420.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktør![Karl Emil Frost](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5301-karl-emil-frost-2-48.jpg)
Karl Emil Frost
Journalist og redaktørDer er behov for større ambitioner og flere konkrete tiltag, end SVM-regeringens nye digitaliseringsstrategi lægger op til, hvis de enorme digitale muligheder for alvor skal gribes.
Sådan lyder reaktionerne fra både Dansk Erhverv, Dansk Industri og IT-Branchen.
“Vi er selvfølgelig generelt positive omkring, at regeringen lægger en digitaliseringsstrategi på bordet. Det har der været brug for længe. Men er det ambitiøst nok? Nej, det synes vi ikke i Dansk Erhverv,” siger vicedirektør Casper Klynge.