Ny lov om ophavsret skal flytte penge fra tech-giganter til danske medier
Lov gør det muligt for danske medier at forhandle aftalelicenser med tech-giganter. Det sker ifølge kulturminister Joy Mogensen (S), fordi "det er et demokratisk problem, hvis tech-giganter får en ekstrem magt over den offentlige samtale." Medierne er dog selv splittet på spørgsmålet.
!["Lovændringen er kun første skridt for regeringen. Regeringen kommer til at tage yderligere initiativer til at regulere tech-giganterne," siger kulturminister Joy Mogensen (S) om den nye lov om ophavsret.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/244990/82173.jpg)
![Max Læbo Wulff](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5366-max-laebo-wulff-2-48.jpg)
Max Læbo Wulff
RedaktionsassistentDanske medier kan nu lave aftaler med store tech-giganter om ophavsrettigheder. Det står klart, efter et flertal af Folketingets partier stemte for en ny lov.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Med lovgivningen kan medierne lave en ”aftalelicens” med for eksempel Facebook og Google, så medierne sikres betaling for det indhold, der deles. Altså skal tech-giganter have samtykke fra et dansk medie, før de må bruge mediets udgivelser.