Nye dokumenter afslører: Sådan foregår møderne i Socialdemokratiets erhvervsklub
Altinget kan nu beskrive detaljer fra de otte møder, som Socialdemokratiets erhvervsklub har afholdt, siden partiet vandt regeringsmagten i 2019. Hvem deltog på møderne, hvad blev der diskuteret i den lukkede klub, og hvordan brugte ministrene embedsværket? Få svarene her.
![Fra venstre: Statsminister Mette Frederiksen, Jens Kramer Mikkelsen, formand i Socialdemokratiets erhvervsklub, Lars Aagaard, topchef for Dansk Energi og Brian Mikkelsen, topchef for Dansk Erhverv. Lars Aagaard er en af de mest mødeaktive medlemmer i erhvervsklubben, da han har været tilmeldt samtlige fem møder i 2019 og 2020, som Altinget har tilmeldingslister fra. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/246215/83898.jpg)
![Christoffer Lund-Hansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5346-christoffer-lund-hansen-2-48.jpg)
Christoffer Lund-Hansen
Erhvervsredaktør![Katrine Falk Lønstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4836-katrine-falk-loenstrup-2-48.jpg)
Katrine Falk Lønstrup
JournalistPå baggrund af en række omfattende aktindsigter kan Altinget nu give et detaljeret indblik i de otte møder, der er afholdt i Socialdemokratiets erhvervsklub, Erhvervsforum Vækst DK, siden partiet formede regering i sommeren 2019.
Altinget har fået adgang til invitationer, tilmeldingslister, mødeoplæg, planlægning samt anden kommunikation og dialog i forbindelse med de seneste to års møder i Socialdemokratiets erhvervsklub.
Dokumenterne, som strækker sig over hundredevis af sider, viser, at mindst seks ministre - herunder Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) - har deltaget på et eller flere af de otte møder, hvor omkring 70 indflydelsesrige personer i dansk erhvervsliv i alt har været tilmeldt.