Otte borgmestre i nødråb om “uacceptabelt lange sagsbehandlingstider” i Nævnenes Hus
Otte borgmestre oplever “store konsekvenser” som følge af lange sagsbehandlingstider i Nævnenes Hus og opfordrer erhvervsministeren til at tage affære. KL bakker op.
![Det tog 15 måneder for Planklagenævnet at afgøre en klage fra Gentofte Kommune over Lyngby-Taarbæks Kommunes lokalplan for Dyrehavsbakken. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/246706/84115.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørTilbage i 2019 vedtog Vallensbæk Kommunalbestyrelse en lokalplan, der lagde op til at etablere 518 boliger.
Men planen blev påklaget, og det skulle tage Planklagenævnet et år og tre måneder at træffe en afgørelse. Lokalplanen blev aflyst.
Det er et af flere eksempler, som otte borgmestre fremhæver i et brev til erhvervsminister Simon Kollerup (S) for at illustrere “de store konsekvenser”, som de “uacceptabelt lange sagsbehandlingstider” endnu har i Nævnenes Hus.