Overblik: Her er de 45 initiativer, der skal forbedre vilkårene for iværksættere

Bedre adgang til kapital

Ifølge regeringen skal det fremover være nemmere for iværksættere at få adgang til risikovillig kapital, så flere nystartede virksomheder kan investere i at udvikle sig større.

Det vil regeringen blandt andet gøre ved at:

• Ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier. Det skal gøre det mere attraktivt for investorer at lave porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber.

• Forhøje grænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kroner til 80.000 kroner.

• Give mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende ydelse, eksempelvis i form af milepælsbetalinger, også kaldt fantomskatten.

• Indføre en syvårig periode med realisationsbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier. Selskaber med under 10 procents ejerskab i nynoterede virksomheder får dermed mulighed for at vælge realisationsbeskatning de første fem år efter en børsnotering.

• Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000 kroner

• Forhøje muligheden for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra 9,5 millioner kroner til 20 millioner kroner

• Lempe beskatningen på aktionærlån, således der ikke vil ske beskatning flere gange i de tilfælde, hvor et lån tilbagebetales og efterfølgende lånes igen. Aktionæren vil således alene blive beskattet én gang af det højest hævede beløb i selskabet.

• Lovliggøre equity crowdfunding for anpartselskaber.

• Give friere rammer for investeringer af privatadministrerede pensioner, så det er muligt for flere pensionsopsparere at placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier.

• Styrke virksomhedernes adgang til blandt andet grøn venturefinansiering ved at tilføre et kapitalindskud på 2 milliarder kroner til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).

• Gøre det muligt for flere pensionsopsparere at placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier.

• Igangsætte initiativer, så ATP kan øge fokus på iværksættervirksomheder i deres investeringer.

• Tydeliggøre for pensionsselskaberne, hvordan de inden for rammerne af re-guleringen kan investere i blandt andet iværksættere ved at gennemgå og op-datere Finanstilsynets vejledning om alternative investeringer i pensionssektoren.

Færre byrder og mindre bøvl

Reguleringen af iværksættere skal være mere overskuelig, sådan at man bruger mindre tid på bøvl og byrder, lyder det.

Det vil regeringen blandt andet gøre ved at:

• Skabe bedre mulighed for blandt andet frikøb af offentlige data
• Målrette en iværksætterindsats på danske styrkepositioner, eksempelvis inden for biosolutions og grønne energiteknologier
• Skabe et samlet overblik over lovpligtige autorisationer og tilladelser samt skabe øget automatisering af blandt andet iværksætteres indberetningspligter af bogføringsdata.
• Skabe bedre mulighed for blandt andet frikøb af offentlige data, som en række danske
  myndigheder indsamler, opbevarer og bruger, og som kan bidrage til innovation og
  udvikling hos iværksættere, virksomheder og forskere, hvis de var lettere tilgængelige.
• Halvere kapitalkravet ved etablering af anpartsselskaber til 20.000 kroner, så det er på niveau med de andre skandinaviske lande.
• Hjælpe iværksættere med overblik over frister og krav hos det offentlige på Mit Virk, sådan at virksomheder på længere sigt skal kunne se frister og status på igangværende sager med myndigheder.
• Afdække mulige definitioner af iværksættervirksomheder med henblik på at vurdere, om der hensigtsmæssigt kan etableres en konkret definition.
• Styrke adgangen til en basal betalingskonto (erhvervskonto) ved at etablere en lovfæstet ret for erhvervsdrivende og foreninger til at åbne en basal betalingskonto i pengeinstitutterne.
• Undersøge muligheden for, at iværksættervirksomheder bedre kan indgå i konkurrencen om offentlige udbud og i givet fald hvordan, uden at det indebærer ekstra udgifter.
• Undersøge udvidelse af mandatet for Erhvervslivets EU- og Regelforum, herunder i forhold til en endnu mere aktiv rolle med hensyn til byrdereduktioner.

Flere talenter skal frem

For at Danmark kan blive verdens bedste land at blive iværksætter i, er der brug for at få tiltrukket og fastholdt mere talent inden for iværksætteri, lyder det i regeringens udspil.

Regeringen peger blandt andet på, at kvinder i dag er markant underrepræsenterede i iværksættermiljøet, og der derfor skal gøres en indsats for at få mere diversitet blandt danske iværksættere.

Det vil regeringen blandt andet gøre ved at:

• Styrke kvinders adgang til kapital i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og gennemføre initiativer hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Innovationsfonden og
• ATP, der skal øge diversitet blandt iværksættere.
• Styrke iværksætterundervisningen i folkeskolen, så flere børn og unge bliver introduceret til iværksætteri som potentiel levevej.
• Indføre en bagatelgrænse for arbejde på 3,5 timer per uge under barsel for selvstændige,
  så de har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under barslen.
• Udvide dagpengeretten til iværksættere, sådan at nystartede iværksættere kan anvende tidligere lønindkomst til at optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen efter virksomhedsstart. Det skal mindske den økonomiske usikkerhed forbundet med iværksætteri.
• Få flere unge iværksættertalenter i spil ved at styrke forholdene for iværksættere på erhvervsskoler samt professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
• Inspirere unge til iværksætteri og hylde de unge iværksættere ved at uddele en pris
  til årets unge iværksætter med dertilhørende økonomisk legat.
• Udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder.
• Lempe lønkravet for nøglemedarbejdere i bruttoskatteordningen med 15.000 kroner fra 75.100 (2024-niveau) til cirka 60.000 kroner om måneden.

Flere vidensbaserede iværksættere

Regeringen vil med strategien styrke den vidensbaserede innovation i Danmark, sådan at mere forskning bliver omsat til innovation og virksomheder i erhvervslivet.

Det vil regeringen blandt andet gøre ved at:

• Styrke universiteternes fokus på innovation og virksomhedssamarbejder ved at målrette midler til universiteterne, som skal understøtte iværksætteri og kommercialisering af forskning.
• Videreføre projektet Open Entrepreneurship, der er et samarbejde på tværs af alle
  danske universiteter om at understøtte startups.
• Forhøje loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling fra 25 millioner kroner til 35 millioner kroner, så virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsudgifter med op til 35 millioner kroner årligt per koncern.
• Styrke patentvoucher-ordningen, der giver tilskud til SMV’er til de udgifter, der er forbundet med et patenteringsforløb.
• Etablere en permanent bro for iværksættere til markedsbaseret finansiering ved at styrke den eksisterende matchfinansieringsordning, hvor finansiering fra private in-vestorer ”matches” af lånefinansiering fra Danmarks Eksport- og Investe-ringsfond (EIFO), samt gøre ordningen permanent.
• Styrke incitamenter for forskere til at samarbejde med erhvervslivet
• Skabe bedre rammer for samspil mellem universiteter og virksomheder ved at ændre campusloven, så der bliver bedre muligheder for fysisk samlokation på cam-pus samt bedre rammer for samarbejde om forskning og innovation mellem universiteter og virksomheder,
• Skabe et ensartet og effektivt system for viden- og teknologioverførsel (tech-trans) fra universitet til virksomhed
• Etablere en fast track for immaterielle rettigheder til iværksættere, så iværksættere og små virksomheder får vejledning til at kommer hurtigt i gang.
• Etablere et innovationscenter i samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Universitet med fokus på kvanteteknologi.

Flere iværksættere i hele Danmark

I regeringens udspil lægges der også op til, at iværksætteri kan være med til at understøtte vækst og beskæftigelse særligt i landdistrikterne. 

Regeringen vil blandt andet styrke iværksætteri på tværs af landet ved at:

• Udvikle flere relevante tilbud for iværksættere på tværs af landet, så de får hjælp til at udvikle deres virksomheder.
• Samarbejde med danske fonde om at udvikle iværksætterøkosystemer inden for nye og eksisterende styrkepositioner.
• Styrke adgangen til finansiering for især små virksomheder med begrænset mulighed for at stille pant ved at styrke Danmarks Eksport- og Investeringsfonds (EIFO’s) kapacitet til at yde små Vækstkautioner og ved at gøre EIFO’s Vækstlåneordning med en samlet kapacitet på 7,5 milliarder kroner permanent.
• Skærpe den virksomhedsrettede kommunikation af indsatser for virksomhedsudvikling, så iværksættere lettere kan finde hjælp til start og udvikling af iværksættervirksomheder.
• Indføre en ny model for generationsskifte til medarbejdereje (demokratiske virksomheder), der giver en virksomhedsejer mulighed for at overdrage sin virksomhed til medarbejderne via et medarbejderejet selskab uden beskatning af overdrage-ren.
• Understøtte sportstech-branchens vækstpotentiale ved fortsat at understøtte et inku-bationsmiljø for de danske iværksættervirksomheder inden for sportstech i Idrættens Hus.
• Udenrigsministeriet vil via Invest in Denmark i samarbejde med Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), relevante klynger, erhvervshuse og an-dre dele af det nationale erhvervsfremmesystem understøtte indsatsen for at tiltrække udenlandsk kapital til iværksættere inden for danske styrkeområder.

Læs mere om udspillet her.