Sex & Samfund og FN-direktør: Debatten om børn underkender kvindernes ret til at bestemme over egen krop

Hvis danske kvinder bliver ved med at få børn, som de gjorde det i 2023, vil de få knap 1,5 barn hver. Det er ikke historisk lavt; i 1983 lå tallet under 1,4 børn per kvinde og for bare et par år siden i 2021 lå tallet på over 1,7.

Et dyk i 2023 er altså ikke en endegyldig konklusion på, at kvinder i Danmark fremadrettet vil få under 1,5 børn i gennemsnit, for tallene ændrer sig over tid.

Men det gør årsagerne også. De lave fødselsrater i 1980’erne var i høj grad et udtryk for, at kvinder udsatte deres graviditeter, men over deres livstid fik de det samme antal børn som tidligere. I dag ser vi, at en voksende andel af unge kvinder slet ikke ønsker at få børn.

Faktisk udtrykker dobbelt så mange unge kvinder født mellem 1999-2003, at nul børn er deres foretrukne antal børn, sammenlignet med kvinder født mellem 1987-1990. 

Den sociale ulighed i fertilitet

Desuden viser forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed en voksende social ulighed i fertilitet. I 2008 var der blandt de tre grupper af kvinder med henholdsvis grundskole, teknisk eller gymnasial uddannelse eller videregående uddannelse fuldstændig lige stor sandsynlighed for at få deres første barn.

Fokus på fertilitet må aldrig have som mål at opnå en bestemt befolkningsudvikling. 

Majbrit Berlau og Ulla Elisabeth Müller
Hhv. generalsekretær, Sex & Samfund og direktør, UNFPA

Under og umiddelbart efter finanskrisen, frem mod 2013, faldt denne sandsynlighed blandt alle tre grupper på fuldstændig samme måde. 

Siden 2014 har gruppen med videregående uddannelser næsten fundet tilbage til niveauet fra 2008, mens kvinder med kun grundskole har halveret deres sandsynlighed for at få første barn sammenlignet med 2008.

Eller sagt på en anden måde; i dag har kvinden cirka dobbelt så stor sandsynlighed for at få første barn, hvis hun har en videregående uddannelse, end hvis hun kun har grundskolen.

Det skyldes i høj grad økonomi. Det er dyrt at få børn, og det er derfor et mere sandsynligt tilvalg, hvis man ser friværdien i egen bolig vokse, end hvis man ser huslejen i lejeboligen stige - også med det øgede pladsbehov til en familie.  

Men overordnet set vil vi faktisk gerne have flere børn. Fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ved vi også, at danske kvinder i gennemsnit får 0,5 børn færre end deres foretrukne familiestørrelse. Lad os derfor holde fast i rettighederne og overveje, hvad der kan bidrage til, at danske kvinder kan få deres foretrukne antal børn.  

Kvindekroppen er ikke et politisk værktøj

Det starter med god seksualundervisning, nem adgang til prævention efter eget ønske og for nogle også fertilitetsbehandling, hvis der er udfordringer med at opnå en ønsket graviditet. Det er i sig selv simple tilbud, som øger den seksuelle og reproduktive sundhed.

Man kunne tilføje mere og bedre forskning i infertilitet hos kvinder, men i særdeleshed også hos mænd, hvor der er bemærkelsesværdigt lidt viden. At sikre et sundt miljø, hvor hormonforstyrrende stoffer ikke påvirker vores forplantningsevne, ville også være et skridt mod øget reproduktiv sundhed.

Det handler dog også om adgangen til abort. Ingen skal tvinges til at gennemføre en graviditet, de ikke ønsker, og dermed er adgang til abort med til at sikre kvinders handlemuligheder, så de kan få de børn, de ønsker, når og hvis de ønsker dem. Her er det positivt, at grænsen for den fri abort i Danmark nu udvides til 18 uger fra juni 2025.

Det er heller ikke utænkeligt, at politiske tiltag på en række andre områder kunne gøre det mere attraktivt at få børn. Det gælder eksempelvis barselsregler, normeringer i daginstitutionerne og tiltag, der mindsker karrierepåvirkningen og pensionstabet særligt for kvinder, når de får børn.

Måske et mere fleksibelt arbejdsmarked i forhold til arbejdstid, når man har små børn, større klimahandling eller fredsinitiativer kunne gøre en forskel. Måske.

Men når vi ser på udviklingen siden 2014, så kunne det kraftigt tyde på, at flere unge i længere uddannelser, et økonomisk løft af dem med kortere uddannelser eller politiske livtag med en stigende ulighed er dét, der vil gøre kvinder i stand til at få de børn, de ønsker. 

At opfylde menneskeretten til, at kvinden kan få sit foretrukne antal børn, er uden tvivl en kompleks politisk øvelse med mange faktorer. Det er også en berettiget øvelse, så længe den har fokus på netop dét; at opfylde retten til ønskebørn.

Fokus på fertilitet må aldrig have som mål at opnå en bestemt befolkningsudvikling. Det reducerer kvinder, deres kroppe og deres liv til værktøj i politikernes værktøjskasse.