Debat

Tryg-topchef: Danmark bliver fattigere uden kønskvoter

Manglede diversitet i ledelser og bestyrelser koster Danmark dyrt. Derfor er der behov for kønskvoter i erhvervslivet, ligesom virksomhederne skal påkræves en rapportering af barsel og løn, skriver Morten Hübbe, koncernchef i Tryg.

Vi har ganske enkelt ikke råd til at tabe så meget talentmasse på gulvet, som vi gør ved ikke at få kvindernes talenter i spil. Danmark bliver fattigere af det, skriver Morten Hübbe, koncernchef i Tryg.
Vi har ganske enkelt ikke råd til at tabe så meget talentmasse på gulvet, som vi gør ved ikke at få kvindernes talenter i spil. Danmark bliver fattigere af det, skriver Morten Hübbe, koncernchef i Tryg.Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Morten Hübbe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark bør indføre både barselskvoter for mænd og bestyrelseskvoter for kvinder. Selvom jeg godt ved, det ikke er populært at gå ind for. Jeg har aldrig været tilhænger af tvang.

Men en sjælden gang kan det være nødvendigt, når det er sidste udvej til at ændre - en for alle parter - ugunstig kultur, der ikke lader sig løse af frivillighedens vej.

For i årevis har vi legitimeret og accepteret en kultur, hvor vi taber en stor talentmasse på gulvet.

En kultur, der ikke bare har forringet ligestillingen men også forringet virksomhedernes mulighed for at skabe de bedste resultater. Vi ved det fra et hav af undersøgelser: Diversitet skaber bedre resultater. Punktum.

Kvinderne vil gerne
Derfor er det et stort samfundsproblem, at kun 27 procent af lederstillingerne i Danmark er besat af kvinder. Endnu sløjere ser det ud i takt med, vi bevæger os op i de øverste ledelseslag.

Eksempelvis var det i 2019 kun 7,5 procent af CEO-stillingerne, der var besat af en kvinde.

Og det sker i en tid, hvor de udgør over halvdelen på de længerevarende uddannelser og ifølge flere undersøgelser har præcis de samme drømme om at blive ledere som deres mandlige medstuderende.

Det handler altså ikke om, at kvinderne ikke vil.

Vi skal turde tage fat på den ubevidste bias, gøre op med vaner, traditioner og 'mini-me'-indstillingen.

Morten Hübbe
Koncernchef, Tryg

Der skal gøres op med 'mini-me'-indstillingen
Vi bærer selvfølgelig selv et stort ansvar i virksomhederne for at ændre på rigets tilstand hos os selv. Vi skal turde tage fat på den ubevidste bias, gøre op med vaner, traditioner og ‘mini-me’ indstillingen, hvor vi ansætter folk, der ligner os selv.

Det har vi arbejdet med i flere år i Tryg. Det er ikke gået så stærkt, som jeg kunne ønske mig – og vi er ikke i mål endnu – men jeg glæder mig over, at vi med en målrettet indsats har hævet antallet af kvindelige ledere fra 32 procent til 41 procent på tre år.

Og jeg er stolt af, at Tryg har en yderst kompetent bestyrelse, hvor 54 pct. er kvinder.

Det løser bare ikke vores samfundsproblem, at vi gør det godt i Tryg. For vi kan ikke løse de strukturelle barrierer i samfundet alene.

Lang øremærket barsel til mænd
Vi har behov for politisk engagement og vilje til at ændre lovgivningen for at bane vejen for flertallet.

Hvis jeg blot kunne ønske én ting fra politikerne, skal det være indførsel af en lang øremærket barsel til mænd.

Temadebat

En række topchefer, som tidligere har holdt sig ude af ligestillingsdebatten, er for nylig stemplet ind i debatten om ligestillingskvoter i erhvervslivet. 

Sydbanks topchef, Karen Frøsig, har i Berlingske sagt, at "der er ikke andet at gøre end at lave tvungne kvoter for kvinder både i bestyrelser, på ledelsesniveau, og hvor det ellers giver mening at lave det". 

Altinget giver nu ordet til topchefer, forskere, interessenter og politikere, som i en temadebat vil diskutere ligestillingskvoter: Skal der være ligestillingskvoter i dansk erhvervsliv? Hvordan skal kvoterne i så fald se ud? Og hvordan skal virksomheder sanktioneres, hvis de ikke lever op til kvoterne?

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det lovgav man om i vores nabolande for mange år siden, og i dag er det tydeligt, hvordan det har givet arbejdskulturen et nødvendigt skub, så det nu er helt normalt blandt mænd at holde flere måneders barsel.

Færre kvinder arbejder på deltid, og andelen af kvindelige ledere er steget. Det virker.

Kvoter og krav om rapportering
Men vi bør ikke begrænse os til det. Vi bør også indføre kvoter i bestyrelsen. Og politikerne bør stille krav om rapportering. Ikke bare i bestyrelser, som i dag, men også i direktionen og øvrige ledelser.

Desuden bør der rapporteres på, hvor meget barsel ens mandlige og kvindelige ansatte tager i snit og hvilke vilkår, man har for barsel.

Man kunne endda gå så langt som til at rapportere på løn. Selvom det ikke alene vil løse problemet, vil det i det mindste medføre, at der bliver sat spot på, om man som virksomhed tager udfordringerne seriøst, eller om man er ligeglad.

For vi har ganske enkelt ikke råd til at tabe så meget talentmasse på gulvet, som vi gør ved ikke at få kvindernes talenter i spil. Danmark bliver fattigere af det.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024