Debat

UN Women: Når vi kæmper for ligestilling, kæmper vi også for LGBTIQ+-personer

Verdensmålene indeholder ikke specifikke referencer til LGBTIQ+, men giver alligevel plads til at fremme menneskerettigheder og ligestilling for alle, herunder mennesker med forskellig seksuel orientering og kønsidentitet. Det er en indsats, der blandt andet ligger under UN Women’s ligestillingsmandat, skriver Caroline Rusten.

Tidens tendens med tilbageskridt i rettigheder&nbsp;påvirker såvel kvinder som LGBTIQ+. Her demonstrerer borgere i Milano mod myndighedernes manglende anerkendelse af børn med forældre af samme køn.<br>
Tidens tendens med tilbageskridt i rettigheder påvirker såvel kvinder som LGBTIQ+. Her demonstrerer borgere i Milano mod myndighedernes manglende anerkendelse af børn med forældre af samme køn.
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix
Caroline Rusten
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verden over bliver LGBTIQ+-personer rutinemæssigt udsat for online og offline chikane, misbrug, vold, diskrimination og stigmatisering.

Det anslås, at to milliarder mennesker bor steder, hvor LGBTIQ+-personer behandles som kriminelle, og hvor de står over for adskillige barrierer, herunder nægtelse af stemmeret og manglende muligheder for at stille op og deltage på lige fod i borgerlige anliggender.

Diskrimination af LGBTIQ+-personers rettigheder underminerer menneskerettighedsprincipperne, der beskrives i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Temadebat

Overalt i verden oplever queerpersoner diskrimination og hadforbrydelser på grund af køn, identitet og seksuel orientering. Men i verdensmålene bliver ordene “LGBTQ”, “queer” eller “seksualitet” aldrig nævnt sort på hvidt.

Derfor spørger Altinget: Svigter verdensmålene LGBTQ-rettigheder?

Du kan se det fulde oplæg for debatten og panelet her.

Alle stater er i henhold til international menneskerettighedslov forpligtet til at fremme og beskytte alle individers menneskerettigheder uden forskelsbehandling. Menneskerettighedsrammen styrer FN's indsats og giver UN Women mandat til at opfordre regeringer til at vedtage robuste og specifikke anti-diskriminationsforanstaltninger.

Rettighedskamp indenfor den eksisterende ramme

Selvom 2030-Agendaen ikke indeholder specifikke referencer til LGBTIQ+-rettigheder, giver den alligevel plads til et styrket engagement i LGBTIQ+-rettigheder og deres integration i FN's dagsorden, herunder i UN Women's ligestillingsmandat.

Det indskrænkede civile rum, som vi er vidne til i mange lande som følge af den nuværende bagslag for kvinders rettigheder samt stigningen af anti-rettighedsbevægelser, påvirker også LGBTIQ+-rettigheder. Sådanne anti-rettighedsbevægelser har en tendens til at være velorganiserede og velfinansierede. Et pushback mod pushbacket af kvinders rettigheder skal derfor også være velorganiseret.

Som en rettighedsbaseret, feministisk organisation er UN Women forpligtet til at tale imod menneskerettighedskrænkelser og fremme den fulde realisering af menneskerettigheder og ligestilling for alle mennesker, herunder kvinder i al deres forskellighed og mennesker med forskellig seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika (SOGIESC).

Læs også

UN Women har en målsætning om at være en global leder indenfor FN-systemet i at bevæge sig fra retorisk opmærksomhed på LGBTIQ+-rettigheder til konkret handling, for at bekæmpe de enorme uligheder, som LGBTIQ+-personer står over for.

UN Women har til hensigt at afspejle LGBTIQ+-personers erfaringer inden for de tematiske fokusområder samt alle de kritiske tværgående områder, inden for hvilke UN Women arbejder.

For at gøre dette på en effektiv måde og at institutionalisere LGBTIQ+-rettigheder, skal UN Women arbejde på en strategisk og bæredygtig måde, ved at integrere LGBTIQ+-perspektiver i overordnede tilgange til drift, programmering såvel som i internt arbejde.

UN Women fokuserer på at behandle LGBTIQ+-rettigheder som integreret i alle bestræbelser for at opnå ligestilling mellem kønnene og feministiske indsatser, der strækker sig på tværs af menneskerettigheder, fred og udviklingskontinuummet.

Brug for politisk handling

Der er et presserende behov for politiske foranstaltninger for at sikre fuld beskyttelse, rettigheder og lighed for LGBTIQ+-personer.

Selvom 2030-Agendaen ikke indeholder specifikke referencer til LGBTIQ+, giver den alligevel plads til et styrket engagement i LGBTIQ+ rettigheder

Caroline Rusten
Nordisk direktør, UN Women

Derfor opfordrer UN Women medlemsstaterne til at respektere universelle menneskerettighedsnormer og aktivt inkludere LGBTIQ+-personers rettigheder i politiske og sociale sammenhænge, hvor de fremmes.

Det betyder at adressere alle former for vold og diskrimination rettet mod LGBTIQ+-personer og at skabe muligheder på tværs af sektorer gennem politikker, programmer og passende ressourceallokering.

Den fulde realisering af LGBTIQ+-personers menneskerettigheder og deres inklusion i bæredygtig udvikling er en del af UN Womens mandat om at fremme ligestilling mellem kønnene og at styrke kvinders rettigheder.

For at bekæmpe den alvorlige trussel mod LGBTIQ+-personers rettigheder er politikere og samfundsledere, som har betydelig indflydelse på offentlige opfattelser, nødt til at bekæmpe hadefuld tale og støtte anti-diskriminationsforanstaltninger, samtidig med at sikre lederskabsmuligheder for LGBTIQ+-personer og kvinder i al deres mangfoldighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Caroline Rusten

Nordisk direktør, UN Women
ph.d. (NTNU 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024