Vicedirektør i De Økonomiske Råds sekretariat skifter til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye vicedirektør er Jesper Gregers Linaa.
![Mette Grube Condrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5428-mette-grube-condrup-2-48.jpg)
Mette Grube Condrup
RedaktionsassistentJesper Gregers Linaa skal ikke længere være vicedirektør i De Økonomiske Råds sekretariat, men derimod i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
Jesper Gregers Linaa indtræder i direktionen 1. november 2022. Her skal han arbejde i et tværfagligt felt mellem økonomi og jura, da han særligt kommer til at beskæftige sig med konkurrence- og forbrugeranalyser samt have fokus på forbruger- og udbudsområdet.
De seneste 12 år har Jesper Gregers Linaa, ved siden af sin fuldtidsstilling, været ekstern lektor på Københavns Universitet, hvor han har undervist i introducerende makroøkonomi.
Han har en kandidat i økonomi og har haft stillinger i Danske Bank og i det daværende økonomi- og erhvervsministerium inden han skiftede til De Økonomiske Råds sekretariat.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/27388/jesper-gregers-linaa.jpg)