Sigurd Agersnap
 svarer 
Morten Bødskov

Vil ministeren oversende beregninger på provenuet fra hver af de fire mulige justeringer af fondsbeskatningsreglerne?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Erhvervsudvalget, Spørgsmål 269

Vil ministeren oversende beregninger på provenuet fra hver af de fire mulige justeringer af fondsbeskatningsreglerne, der er opridset i tabel 5.8 på side 103 i rapporten om sanering af erhvervsstøtte?

Svar fra torsdag den 13. juni 2024

Der er indhentet svar fra Skatteministeriet, der oplyser følgende:

Fonde har i dag særlig lempelige skatteregler bl.a. i form af fradrag for deres almennyttige uddelinger. Den samlede skatteudgift udgør ca. 3.600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. rapporten for Fremtidens Erhvervsstøtte. I rapporten opstilles fire modeller (A-D) der vil kunne anvendes, hvis det politisk ønskes helt eller delvist at sanere i erhvervsstøtten forbundet med de særlige skatteregler for fonde. 

Model A-C beskriver forskellige måder at stramme fondsbeskatningsreglerne ved at begrænse fradragsværdien af almennyttige uddelinger eller ved at sætte et loft over de uddelinger, der kan fradrages. Provenuvirkningen af disse modeller vil afhænge af den konkrete model og vil kunne skaleres ved at justere på størrelsen af fradragsværdien og/eller størrelsen på loftet. Provenuvirkningen vil således afhængig af den konkrete udformning kunne give et merprovenu på mellem 0 og 3.600 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Model D indebærer en fuld sanering af fondenes særlige fradragsmuligheder, hvor en del af provenuet anvendes til oprettelse af en statslig pulje til medfinansiering af fondenes støtte til almennyttige formål. Saneringen vil medføre et merprovenu svarende til hele skatteudgiften. Dertil kommer en
merudgift svarende til størrelsen på den statslige pulje, der oprettes.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024