Danmark deltager ved prisuddeling til dansk livstidsfange
Når menneskeretsforkæmper Abdul-Hadi Al-Khawaja torsdag får tildelt en prestigefyldt pris for sit arbejde for ytringsfriheden, vil en dansk repræsentant være til stede. Det oplyser Udenrigsministeriet. Et vigtigt signal fra dansk side, siger datteren.
![Protester i Bahrain til fordel for den fængslede menneskerettighedsforkæmper Abdul-Hadi Al-Khawaja](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/258908/97520.jpg)
![Paula Larrain](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5441-paula-larrain-2-48.jpg)
Paula Larrain
RedaktørDanmark har på ingen måde opgivet kampen for at forbedre menneskerettighedssituationen i golfstaten Bahrain, men fortsætter ”ufortrødent” med at lægge pres på kongestyret.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en mail til Altinget efter en appel fra Maryam Al-Khawaja, der er datter til den danske statsborger Abdul-Hadi Al-Khawaja, som har siddet fængslet i 11 år.
Abdul-Hadi Al-Khawaja får torsdag tildelt en vigtig pris for at sætte sit liv på spil i kampen for menneskerettigheder og demokrati. Den bliver uddelt i Geneve torsdag, hvor den fængsledes hustru vil tage imod den for ham.
Og til stede i salen vil Danmark også være i form af en udsendt diplomat.Regeringen fortsætter ufortrødent med at arbejde for at lægge pres på Bahrain for at forbedre menneskerettigheds-situationen
Udenrigsministeriet
”En repræsentant fra den danske FN-delegation i Geneve deltager i prisuddelingen af Martin Ennals Award i dag,” meddeler Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet har i hele forløbet med den danske statsborgers fængsling ydet konsulær bistand, og det agter Danmark at blive ved med, selvom man ikke kan oplyse direkte hvordan i den konkrete sag.
”Fra dansk side har vi konsekvent taget menneskerettighedssituationen i Bahrain og løsladelse af arbitrært tilbageholdte personer op direkte over for Bahrain og i relevante internationale fora, herunder i FN og EU.
Regeringen fortsætter ufortrødent med at arbejde for at lægge pres på Bahrain for at forbedre menneskerettighedssituationen,” skriver Udenrigsministeriet og fortsætter:
”For så vidt angår Al-Khawajas konkrete sag, er der tale om en personsag, som er underlagt tavshedspligt.”
Meldingen fra Udenrigsministeriet er et direkte svar på Maryam Al-Khawajas appel til den danske regering om at tale højt om hendes fars sag. Hun er bekymret for sin fars tilstand lige nu, hvor han nægtes lægehjælp.