Katolik: At blive kaldt jødehader fik mig til at indse, hvor udbredt religiøs uvidenhed er

Min farmor voksede op med en jødisk far og blev opdraget af sin gamle jødiske farmor, da han døde. Hun og hendes brødre gemte sig for nazisterne under krigen.

Jeg er glad for at komme i det jødiske hus til kulturfestivaler og de åbne arrangementer, og jeg har været i kibbutz som volontør. Jødehader er jeg bestemt ikke. Men når man ikke siger noget slemt om islam, så er man per definition kritisk over for jøderne.

Nok er Danmark blevet sekulariseret, men fri for religion er vi ikke. Det er som om, religion har fået en betydning, som ligger langt ud over, hvad der i udgangspunkt er religiøst betinget.

Institut for Menneskerettigheder har i et studie fra 2017 vist, at tro og religion er de markører, som genererer den mest hadefulde debat på nettet.

Faktisk er tro og religion centrum for 40 procent af de mest hadefulde kommentarer. Det er derfor ikke overraskende, at når det religiøse berøres, så skaber det polemik og modsætninger, som sættes hårdt op. Med et fagord kan det kaldes polarisering.

Det burde være muligt at være sammen i en dialog på tværs af forskelligheder og trosmæssige divergenser – også på nettet.

Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion & Samfund

Religiøse stereotyper

Polariseringen finder sted med religiøse stereotyper, men det er sjældent dem, som er religiøse, der bruger de religiøse stereotyper. Det er derimod mennesker uden nogen klar ide om, hvad religion er, hvilket eksemplet ovenfor med al tydelighed viser.

Som jeg ser det, er der to store udfordringer, som vi står over for.

Dels er der formen. Det handler om en ordentlig debatform og en ordentlig omgang med andre mennesker.

Vi må tilbage til idealerne om ordentlighed og redelighed. Men hvis vi gerne vil skabe en debattone, hvor de voldsomme udfald og hårde ord om tro og religion begrænses eller udelades, så er der også behov for mere viden om religion.

Den religiøse uvidenhed er omsiggribende.

Barske udsagn

Desuden er der den måde, som de sociale medier fungerer på.

Facebook lever af reklamer og derfor af kliks, og flere kliks er altid bedre, ligegyldig hvad det skyldes. Derfor er de algoritmer, som styrer, hvad den enkelte ser på Facebook sat sammen, så den debat, der skaber størst aktivitet, prioriteres, og det er netop den debat, som er hårdest med de mest barske udsagn.

På nettet ser vi ikke hinanden som mennesker, der skal behandles værdigt.

Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion & Samfund

Der er afgørende behov for, at de sociale medier som Facebook, ændrer i den bagvedliggende algoritme, som styrer debatkulturen. Facebook har i forvejen installeret en mekanisme, der gør det svært at dele religiøst betonet indhold, men debatten har intet filter.

Jeg endte med at udelukke alle kommentarer fra andre end "venner" fra min Facebook.

Den strategi giver ro på den korte bane, men skaber også polarisering, for så er ekkokammeret yderligere begrænset. Jeg ser ikke debatten, for den går blot et andet sted hen.

Det burde være muligt at være sammen i en dialog på tværs af forskelligheder og trosmæssige divergenser – også på nettet.

På det overordnede plan handler den uheldige dialog om, at vi på nettet ikke ser hinanden som mennesker, der skal behandles værdigt.

Den upersonlige tilgang tillader de mest umenneskelige tendenser at titte frem. Skal det ændres, så må tilgangen til netdebatten tage udgangspunkt i en gensidig tillid til, at andre vil os det godt. Her har religion også noget at byde på.