Alle kirkebygninger bør blive behandlet, som var de dansk kulturarv

Det er ikke nok at afdække, hvilke sogne/kirker, der er trængte i dag. Vi må også fremskrive ud fra demografisk sammensætning, hvordan situationen i sognene vil være om eksempelvis ti eller 20 år, så de løsninger, vi grundlægger nu, kan imødekomme de behov, der kommer.

Er det folkekirkens opgave alene at sikre kirkebygningernes bevaring?

Ja, som situationen er i dag, er det folkekirken alene, der står med ansvaret for at vedligeholde landets godt og vel 2.300 kirkebygninger. Vedligeholdet finansieres over kirkeskatten, og det er de lokale menighedsråds ansvar at få arbejderne udført.

Er der økonomi i folkekirkens eget system til også i fremtiden at vedligeholde samtlige kirker? Måske. Men det vil kræve, at der flyttes rundt på midler, så de rigere stifter afgiver flere midler til de fattigere egne. Det vil måske give mening, hvis vi alene ser på, hvor mange (og hvor betydningsfulde) kirker, der skal vedligeholdes.

For folkekirkens vedkommende vil man komme til at slås mere og mere for at få besat stillinger, stillet menighedsråd og få penge og kræfter til kirkeliv og vedligeholdelse.

Maj Bjerre Dalsgaard

Men hvad med menneskerne? Kirkegængerne? Giver det mening, at folkekirken flytter pengene fra de steder, hvor folk er, og hvor der er behov for at udvikle kirkelivet til vedligeholdelse af bygninger, som ingen længere bruger? Det er i hvert fald en overvejelse, der må gøres.

Der findes i øjeblikket ikke nogen mulighed for, at et menighedsråd kan blive fri fra den juridiske vedligeholdelsespligt, de har i forhold til kirkebygningerne. Det vil sige, at de godt kan vælge ikke aktivt at bruge en kirke. Men de vil stadig være forpligtede til at vedligeholde den.

Hvis en middelalderkirke formelt set tages ud af brug, vil den automatisk overgå til fredningslovgivningen, men det vil fortsat være menighedsrådets ansvar at varetage vedligeholdet.

Hvilke konsekvenser får det, hvis vi fortsætter med 'business as usual'?

Jamen, går det ikke meget godt? Kan vi ikke bare fortsætte som hidtil? Nej. Hvis vi fortsætter som nu, vil det både få konsekvenser for folkekirken og for bygningskulturarven.

For folkekirkens vedkommende vil man komme til at slås mere og mere for at få besat stillinger, stillet menighedsråd og få penge og kræfter til kirkeliv og vedligeholdelse til at række i de tyndt befolkede områder.

For bygningerne vil det betyde, at der er nationalt værdifulde middelalderkirker, som vil tage varigt skade på grund af manglende vedligeholdelse. Det er eksempelvis middelalderkirker med utætte tage, hvor menighedsrådene ikke har ressourcer til den rettidige istandsættelse, og hvor skaderne derfor tiltager dag for dag. Hvor mange kirker det drejer sig om, ved vi reelt ikke.

Jeg vil plædere for, at vi i fremtiden tænker i løsninger, hvor vi i højere grad tænker bygningerne, som det de er: en fælles national kulturarv. Og at der skabes dialog om løsningerne på tværs af kirke og kulturområdet.

Men lad mig slutte af, hvor jeg startede: med ønsket om at få skabt et ærligt overblik over situationen og de næste års fremskrivninger. Så vil vi alle have en reel præmis at diskutere ud fra.