DF-frustration over Løhde: Hvorfor skal konventioner tvinge os til at tillade juridisk kønsskifte til mindreårige?
Dansk Folkeparti kritiserer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som en "duks", ændrer praksis om juridisk kønsskifte for mindreårige uden om Folketinget. Se et udklip fra samrådet her.
![Sabine Dybdahl Christoffersen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5439-sabine-dybdahl-christoffersen-2-48.jpg)
Sabine Dybdahl Christoffersen
RedaktionsassistentBølgerne gik højt, da Dansk Folkeparti havde indkaldt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd om juridisk kønsskifte til børn under 18 år.
Her slog ministeren gentagende gange fast, at regeringen ønsker at overholde Danmarks internationale forpligtelser – herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - også når det kommer til juridisk kønskifte til mindreårige.
Mette Thiesen (DF) og Mikkel Bjørn (DF) havde indkaldt til samrådet, efter Sophie Løhde i august, som Altinget har beskrevet, meddelte Folketinget, at hun ville lave en administrativ ændring af CPR-kontorets praksis, så de fremover ikke længere automatisk vil afvise mindreåriges ansøgning om juridisk kønsskifte.