Et år efter valget er vælgerne flygtet fra SVM: "Det er flere end nogen anden regering i danmarkshistorien"
Samtlige regeringspartier bløder vælgere til højre og venstre. Og der kan "sagtens gå halve og hele år", før opbakningen vender igen, konstaterer valgforsker bag nye tal.
Julie Schønning
JournalistRegeringspartierne har mistet historisk mange vælgere det forgangne år.
Over en halv million danskere, som satte kryds ud for Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne ved folketingsvalget i november sidste år, ville stemme anderledes, hvis der var valg i dag.
Det viser en ny analyse af vælgervandringer, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. Modregner man de vælgere, der er kommet til, ville de tre partier samlet set miste cirka 377.000 stemmer.