Debat

Menneskeretsinstitut om hjemsendte syrere: Myndighederne bryder dansk og international ret

Når syriske flygtninges opholdstilladelser inddrages, myndighedernes sagsbehandling og fortolkning af retten til privat- og familieliv lever ikke op til dansk lov og internationale forpligtelser, skriver to seniorforskere fra Institut for Menneskerettigheder.

Den proces, som de syriske flygtninge skal igennem, når myndighederne revurderer deres opholdstilladelse, rejser også bekymring hos os, skriver to seniorforskere fra Institut for Menneskerettigheder.
Den proces, som de syriske flygtninge skal igennem, når myndighederne revurderer deres opholdstilladelse, rejser også bekymring hos os, skriver to seniorforskere fra Institut for Menneskerettigheder.Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Nikolas Feith Tan
Marie Juul Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

DR viser i denne måned dokumentaren 'På flugt fra Danmark' om syriske flygtninge i Danmark. I dokumentaren møder vi blandt andet Abdullah og hans mor, der er rejst til Tyskland, efter moderen fik inddraget sin opholdstilladelse i Danmark. Og vi møder 12-årige Ghazal, der sammen med sin familie venter på svar på, om de kan få lov til at blive i Danmark.

'På flugt fra Danmark' viser både nogle af de menneskelige og menneskeretlige konsekvenser af den førte udlændingepolitik.

Bagtæppet for dokumentaren er den danske udlændingelovgivning, der med det såkaldte paradigmeskifte i 2015 og 2019 ændrede dansk asylpraksis. Asyl bliver nu givet med henblik på, at flygtninge skal rejse tilbage til deres hjemland, så snart myndighederne vurderer, at det er muligt, og ikke med henblik på integration og varigt ophold i Danmark.

Sammenlignet med andre lande i EU står Danmark alene med denne tilgang. Ingen andre EU-lande opererer med så minimal beskyttelse af syriske flygtninge. Der er heller ingen, der så systematisk inddrager flygtninges opholdstilladelser.

På Institut for Menneskerettigheder har vi gransket de danske regler og praksis for inddragelse af opholdstilladelser og holdt dem op imod menneskerettighederne.

Selvom det er et krav, foretager de danske myndigheder i anden instans ikke en samlet vurdering af familien

Nikolas Feith Tan og Marie Juul Petersen
Seniorforskere, Institut for Menneskerettigheder

Risiko for brud på retten til privat- og familieliv

"Hvordan skal min mor kunne leve uden mig? Hun har brug for min hjælp," lyder det fra Abdullah i DR's dokumentar. Blandt de syriske flygtninge, vi har talt med fylder frygten for at blive skilt fra familien også meget.

De regler, der blev indført med paradigmeskiftet, betyder nemlig, at familier risikerer at blive adskilt, så nogle familiemedlemmer kan blive, mens andre får inddraget deres opholdstilladelse.

"Min bror kan blive her. Men hvordan kan vi forlade ham? Og hvordan kan han blive her alene og vide, at vi er tilbage i Syrien?"

Sådan spurgte syriske Laila os. Hendes bror har fået asyl og kan blive i Danmark, fordi han er i risiko for at blive indkaldt til det syriske militær. Laila og resten af familien fik derimod asyl med henvisning til de generelle forhold i Syrien, og da vi talte med hende, havde de fået inddraget deres opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen.

Men der er risiko for brud på retten til privat- og familieliv, når opholdstilladelser inddrages, så syriske familier bliver adskilt.

Retten til familieliv er en gensidig rettighed for børn og forældre til at være sammen med hinanden. Afvejningen af konsekvenserne af en inddragelse af opholdstilladelser skal altså tage hensyn til konsekvenserne for alle medlemmerne af en familie. Men selvom det er et krav efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, foretager de danske myndigheder i anden instans ikke en samlet vurdering af familien.

Flygtningenævnet bør foretage samlet vurdering

Sager, der vedrører flygtninges opholdstilladelse, bliver behandlet i Flygtningenævnet. Og sager, der vedrører inddragelse af opholdstilladelser for de familiesammenførte familiemedlemmer, bliver behandlet i Udlændingenævnet. Det bør ændres, så Flygtningenævnet foretager en samlet vurdering af hele familien.

Læs også

Der bliver heller ikke altid taget tilstrækkeligt hensyn til, at forældre og deres voksne børn kan have et familieliv, der er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

De danske myndigheder anlægger i dag en snæver definition af, hvornår der er tale om et familieliv. Det bør i højere grad anerkendes, at for eksempel ældre forældre kan være afhængige af deres voksne børn – økonomisk og omsorgsmæssigt – ligesom unge voksne også stadig kan have et tæt familieliv med deres forældre.

Samtidig er det vanskeligt at få indblik i, hvordan Udlændingestyrelsen og de to nævn vurderer sager om inddragelse, og hvilke af De Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme, de tillægger vægt i deres fortolkning.

Den manglende gennemsigtighed i forhold til retspraksis udfordrer flygtninges retssikkerhed. Det er problematisk, at hverken de eller deres repræsentanter har adgang til information om, hvilken praksis myndighederne kan forventes at følge.

Tilknytning fylder ikke nok

Udlændingestyrelsen tager heller ikke tilstrækkeligt hensyn til, at børn kan have en selvstændig tilknytning til Danmark. Nogle af de børn, der kom til Danmark i 2015, har nu boet længere tid i Danmark end i Syrien. De går i dansk skole, har fået danske venner og taler bedre dansk end arabisk – ligesom Ghazal i DR's dokumentar. Alligevel risikerer mange at få inddraget deres opholdstilladelse sammen med deres forældre.

Danmark risikerer at underminere solidaritet mellem EU-landene på asylområdet

Nikolas Feith Tan og Marie Juul Petersen
Seniorforskere, Institut for Menneskerettigheder

"Min yngste søn er dansker. Han er født i Danmark. Mine børns fremtid afhænger af det her. Er der nogen lovgivning, der garanterer deres fremtid," spørger en af de syriske fædre, vi har talt med.

Svaret er ja. For de danske myndigheder skal faktisk tage hensyn til flygtningenes tilknytning til Danmark, når de vælger at inddrage opholdstilladelser. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Hvis tilknytningen er meget stærk, kan en inddragelse være uproportional og dermed i strid med retten til privatliv.

Institut for Menneskerettigheders analyse viser, at i nogle sager den danske inddragelsespraksis ikke tillægger flygtningene og deres familiers tilknytning til Danmark tilstrækkelig vægt.

Ifølge udlændingelovens bemærkninger skal flygtninges tilknytning til Danmark tillægges "mindst mulig betydning" i myndighedernes vurdering af, om en opholdstilladelse kan inddrages. Det skal altså ikke tillægges stor betydning, om flygtninge for eksempel har fået arbejde, lært dansk eller på anden måde gjort en indsats for at integrere sig.

Paradigmeskiftets konsekvenser

Den proces, som de syriske flygtninge skal igennem, når myndighederne revurderer deres opholdstilladelse, rejser også bekymring hos os. Forløbet er kompliceret og langstrakt, og flygtningene får ikke nok vejledning undervejs.

Mange af de flygtninge, vi har talt med, fortæller, at inddragelsesprocessen har haft indgribende konsekvenser og har udløst for eksempel stress, angst og depression. Det gælder, uanset hvilket udfald processen ender med at få.

Nogle flygtninge ender med at give op, før de har modtaget en endelig afgørelse. Hundredvis af syrere er allerede rejst til andre EU-lande og har søgt om asyl der. Det efterlader dem i en særdeles usikker situation. Samtidig risikerer Danmark at underminere solidaritet mellem EU-landene på asylområdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolas Feith Tan

Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder
Bachelor Kunst og jura (University of Melbourne 2010), diplom i jura (Australian National University 2012), cand.jur. (Københavns Uni. 2014), ph.d. fellow (Aarhus Uni. i Dansk Institut for Menneskerettigheder)

Marie Juul Petersen

Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder
Ph.d. ved Københavns Universitet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024