Forlaget Eksistensen finder ny chef hos Roskilde Museerne
Lisbeth Elkjær Øland tiltræder som forlagschef for forlaget Eksistensen. Hun kommer fra en stilling som formidlingskonsulent ved ROMU - Roskilde Museerne.
Lærke Møller Hansen
RedaktionsassistentLisbeth Elkjær Øland skal stå i spidsen for forlaget Eksistensen som ny forlagschef.
Det oplyser bestyrelsesformand for fonden bag forlaget, Peter Hedegaard.
”Vi er i bestyrelsen meget glade for, at Lisbeth nu træder i spidsen for vores gamle forlag. Eksistensen er i en god udvikling, og det bliver spændende at følge, hvordan fremtiden folder sig ud med hendes mange ideer og erfaring. Samtidig siger vi farvel til vores dygtige og afholdte generalsekretær gennem otte år, Morten Christiansen, og vi ønsker ham alt godt i det nye, der venter," udtaler Peter Hedegaard.