Debat

Forsker: Ny antisemitisme-pakke sender signal om, at én gruppe fortjener mere beskyttelse end andre

Selvom aftalen om den nye antisemitisme-pakke er vigtig, kan den ikke stå alene. Den sender nemlig et signal om, at én minoritetsgruppe fortjener mere beskyttelse end andre. Derfor er der brug for en bredere bekæmpelse af racisme, skriver Mira C. Skadegård.

Den antisemitisme-pakke, et politisk flertal blev enige om 25. juni, kan ikke stå alene. Det kræver en helhedsorienteret indsats mod racisme, skriver Mira C. Skadegård.
Den antisemitisme-pakke, et politisk flertal blev enige om 25. juni, kan ikke stå alene. Det kræver en helhedsorienteret indsats mod racisme, skriver Mira C. Skadegård.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mira C. Skadegård
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I starten af sommeren lancerede regeringen en ny politisk aftale med 12 punkter for at styrke indsatsen mod antisemitisme. Som diskriminationsforsker blev jeg i den sammenhæng interviewet i P1 Orientering 25. juni for at give nogle kommentarer.

Jeg er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt med antisemitiske indsatser. Antisemitisme har været en dansk udfordring igennem hundredvis af år ligesom religiøse minoriteter i Danmark møder stigende diskrimination og racisme.  

Men diskrimination og racisme udgør en sammenflettet og sammenhængende udfordring på alle samfundsniveauer, og der mangler fortsat effektive og helhedsorienterede indsatser eller tiltag fra regeringen.

I interviewet beskrev jeg derfor kort nogle umiddelbare udfordringer med aftalen med afsæt i mit forskningsområde. Det var åbenbart nok til, at kirkeminister Morten Dahlin (V) reagerede på det, jeg sagde, ved at kalde min overvejelser for skandaløse. Det er noget af en udmelding, særligt fra en minister.

I et demokrati må og skal der være plads til forskellige perspektiver, viden og holdninger. Det er også en del af ytringsfriheden. Jeg vælger at tro, at reaktionen på mine ord var på grund af en misforståelse eller uenighed. Det vil ikke klæde et demokrati, at politisk magt bruges til at delegitimere faglig uenighed.

Læs også

Jeg vil derfor gerne gentage og uddybe mine pointer, som angiveligt har udløst denne voldsom reaktion.

Antisemitisme-pakke kan ikke stå alene

For det første er det vigtigt og nødvendigt at sætte ind mod antisemitisme. Antisemitisme har dybe, historiske rødder igennem hundredvis af år i Danmark og Europa. Det er på ingen måde en ny problematik. Det er også væsentligt at huske, at antisemitisme er en form for racisme, ligesom islamofobi også er det. Det er afgørende at bekæmpe denne form for racisme, men vi løser ikke problemet ved at fokusere på én religiøs minoritet.

Effektiv bekæmpelse af racisme, diskrimination og undertrykkelse kræver viden om, hvordan de hænger sammen. Racisme og diskrimination er resultater af komplekse relationer, historie, magt og mekanismer. Vi kan ikke løse problemerne ved at fokusere på én gruppe ad gangen.

Bekæmpelse af racisme mod én gruppe, mens man ignorerer eller forværrer racisme mere generelt, vil ikke virke. Indsatser, der skaber splid og favoriserer én gruppe over en andre, vil ikke mindske racisme eller antisemitisme. Ofte skaber den form for tilgange det modsatte, særligt hvis problematikkerne ikke forstås i en bredere kontekst.

Selv om det er afgørende at bekæmpe denne form for racisme, kan det ikke stå alene.

Mira C. Skadegård
Lektor & diskriminationsforsker, Aalborg Universitet

Derfor bør der i denne sammenhæng ses på det nuværende danske racismelandskab. Racisme i Danmark er veldokumenteret, omfattende og rammer mange grupper. Det har alvorlige konsekvenser for hele samfundet.

Negativ retorik og mistænkeliggørelse, især rettet mod danske muslimer og ikke-hvide danskere med indvandrerbaggrund, er udbredt, også fra politikere. Som internationale instanser gentagne gange har påpeget, er der stort behov for en indsats mod racisme som en bred samfundsudfordring.

Aftale risikerer at undergrave demokratiske principper

Alligevel mangler der fortsat en handlingsplan mod racisme. Manglende prioritering af racisme generelt skaber en tydelig kontrast til antisemitisme-pakken. Antisemitisme-pakken sender - ved at stå alene og uden bredere initiativer og indsatser mod diskrimination og racisme - et signal om, at én minoritetsgruppe fortjener mere beskyttelse end andre.

Hvis vi virkelig vil bekæmpe antisemitisme, er det afgørende, at der også tages fat på racisme. Andet giver simpelthen ikke mening.

Endnu en bekymringspointe i regeringens aftale er, at den åbner for, at definitionen af antisemitisme udvides. Det kan betyde, at individers negative holdninger til staten Israel kan blive anset som antisemitiske. Dette åbner for en række problemer.

Læs også

Delvis knytter det religion (jødedom) og nation sammen. Men religion og nationalitet kan ikke ligestilles. Religion er en tro, ikke en nationalitet. Derfor har vi også retten til at vælge religion til og fra. At gøre religion til noget man er kan i sidste ende være antisemitisk eller racistisk i sig selv.

Derudover har vi en grundlovssikret ret til at kritisere stater, regeringer, institutioner og magthavere. Kriminalisering af borgernes politiske holdninger vil være en udemokratisk indskrænkning af holdningsfrihed og ytringsfriheden.

Bliver den slags begrænsning et udfald af aftalen, risikerer regeringen at bryde menneskerettighederne og undergrave vores grundlæggende demokratiske principper.

Manglende prioritering af racisme generelt skaber en tydelig kontrast til anti-semitisme pakken.

Mira C. Skadegård
Lektor & diskriminationsforsker, Aalborg Universitet

Fakta mødes med benægtelse

Det er altså afgørende at huske på, at racisme og diskrimination er fag- og vidensfelter. Der er tale om omfattende, tværfaglig, international forskning og viden udvundet igennem mere end hundrede år – racisme og diskrimination er ikke kun holdninger.

Desværre har fagområdet ikke været prioriteret i danske uddannelses-, forsknings- og undervisningssammenhænge, hvilket efterlader mange uden tilstrækkelig viden og kompetencer til at møde udfordringerne.

Diskrimination og racisme håndteres derfor ofte med afsæt i personlige holdninger frem for viden. For eksempel er det ikke ualmindeligt, at fakta om racisme og diskrimination mødes med benægtelse og stærke følelser.

At en minister offentligt kalder faglige overvejelser skandaløse er dog alligevel bemærkelsesværdigt. Som jeg ser det, understreger så kraftige udmeldinger fra en minister blot problemet samt vigtigheden af at belyse denne italesatte problematik.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mira C. Skadegård

Lektor & Diskriminationsforsker Aalborg Universitet
Phd Strukturel Diskrimination, Aalborg Universitet Litteraturvidenskab, Cand Mag, Aiding and Abetting, University of Copenhagen; Filosofi, St. John’s College, Annapolis, Maryland, USA

Morten Dahlin

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde (V), MF
HA (kom.) (CBS 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024