Regeringen beskudt under høring om store bededag: Den opfører sig som "ærkebiskop"
Folketingets beskæftigelsesudvalg havde onsdag indkaldt en biskop og en professor til at bringe kirkelige perspektiver ind i debatten om store bededag. Efter mere end to timers høring havde regeringen fået massevis af kritikpunkter at forholde sig til.
![Peter Birch repræsenterede biskopperne til høringen på Christiansborg. Her anklagede han regeringen for at overskride en grænse, som ikke før er blevet overskredet. Arkivfoto.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/266940/107083.jpg)
![Peter Ingemann Nielsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5388-peter-ingemann-nielsen-2-48.jpg)
Peter Ingemann Nielsen
JournalistSkjult helligdagsreform, historisk traditionsbrud og indgreb i den danske demokratiforståelse.
De kritiske beskydninger var mange, da der onsdag blev afholdt en høring i Beskæftigelsesudvalget om afskaffelsen af store bededag.
Høringen, der foregik i Landstingssalen på Christiansborg, var delt op i tre områder, der hver især fokuserede på konsekvenserne af lovforslaget: de økonomiske konsekvenser, konsekvenserne for den danske model og konsekvenserne for folkekirken.