Tænketank: Udvalg om værdig død ligner politisk bestillingsarbejde

Således skal udvalgets arbejde munde ud i et refleksionsoplæg til regeringen om danskernes forståelse af en værdig død ved de forskellige måder, som livet kan afsluttes på.

Måske er refleksionen blevet til det at gennemtænke noget og ikke noget andet, at fundere over noget og ikke noget andet. Altså et valg, hvilket på sin vis er i orden, hvis det ikke er fordi, det er en refleksion på skrømt, en forudbestemt refleksion med én læsning og én løsning for øje i forhold til kommissoriet.

Uden at gå i dybden med, hvad refleksionen i egentlig forstand kan medføre af splittelse for det enkelte menneske, og som han eller hun siden skal overvinde, så skaber udvalgets arbejde refleksioner udadtil. Refleksioner fra nær og fjern.

To praktikere, en læge og en sygeplejerske, er kort sagt utilfredse med, at udvalget om en værdig død ifølge dem har et "ufravigeligt" fokus på at opstille modeller for en mulig indførelse af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord i Danmark.

Det ser efterhånden ud til, at det, som udvalget skal levere, mest af alt er et bestillingsarbejde.  

Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt

Udvalg er havnet på en etisk glidebane

Med deres afsked til udvalget og ministeren står de alt andet lige ved deres værdier og integritet.

Emma Helledie, der er afdelingslæge (Enhed for lindrende behandling, Aarhus Universitetshospital), kan ganske enkelt ikke stå på mål for, at udvalget leverer anbefalinger til konkrete modeller for dødshjælp.

Helledie mener ikke, at det er den opgave, der er beskrevet i kommissoriet for udvalget. Det er i hvert fald ikke den opgave, hun har sagt ja til.

Derfor ser Emma Helledie sig nødsaget til at trække sig fra udvalget.

Jesper Grud Rasmussen, der er klinisk sygeplejespecialist (Diakonissestiftelsens Hospice) er helt på linje med Emma Helledie.

Såvel Emma Helledie som Jesper Grud Rasmussen har i øvrigt gentagne gange rejst deres kritik internt i udvalget. Åbenbart uden resultat, åbenbart uden at blive hørt.

Udvalget blev nedsat af regeringen i efteråret 2023 kort tid efter, at Det Etisk Råd havde taget stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp.

Som bekendt fraråder Det Etiske Råd såvel som Tænketanken Prospekt at indføre aktivt dødshjælp i Danmark.

Efter Emma Helledies og Jesper Grud Rasmussens afsked er andre af de resterende syv medlemmer og formanden sikkert i syv sind om udvalget – såvel som aktiv dødshjælp - er havnet på en etisk glidebane. Det må være en streng og barsk oplevelse.

Udvalget skal lave bestillingsarbejde

Konturerne af glidebanen kunne egentligt allerede anes umiddelbart efter, at udvalgets medlemmer var udpeget. Der var tydelig uenighed om udvalgets mål. Flere var klare i mælet (hårdkogte), andre var fanget – usikre og tvivlende – på glidebanens underlag. 

Udvalget blev på sin egen måde italesat som et arbejdsudvalg med en plan om ærligt og redeligt at præsentere et refleksionsoplæg til regeringen, der parallelt kan se ud til at have en plan, der på forhånd er timet og tilrettelagt.

Det ser efterhånden ud til, at det, som udvalget skal levere, mest af alt er et bestillingsarbejde.

Det er en såkaldt ’second opinion,’ det vil sige en anden opinion, en anden holdning, end den som Det Etiske Råd og Tænketanken Prospekt har fremlagt i udtalelser, analysen ”Aktiv dødshjælp – Glidebanen er en realitet” (2023) og antologien ”På dødens eller livets side” (2023).

Udadtil lægger statsministeren op til en form for åben debat. Indadtil forventer statsministeren en eksekvering af en allerede besluttet plan.

Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt

En timet og tilrettelagt plan

Ved Folkemødet i 2023 udtrykte statsminister Mette Frederiksen (S) utvetydigt, at hun ville have en debat om dødshjælp i Danmark, da hun er fortaler for at indføre aktiv dødshjælp. Dette standpunkt uddybede statsministeren efterfølgende i Weekendavisen. Umisforståeligt.

Udadtil lægger statsministeren op til en form for åben debat. Indadtil forventer statsministeren en eksekvering af en allerede besluttet plan. Timet og tilrettelagt.

Det sidste ord er dog ikke sagt i den folkelige og oplysende debat.

Anette Torvin Møller, der er overlæge og speciallæge i neurologi på Aarhus Universitetshospital, har i en kronik slået til lyd for, at vi i stedet for at bruge ressourcer på at slå danskere ihjel burde bruge ressourcerne til at uddanne personale, oplyse danskere og informere politikere om, hvad palliativ behandling er og kan. Og få optimeret på kommunale og regionale muligheder i den basale og specialiserede palliation, så flere danskere kan få gavn af de palliative tiltag, og så mange som muligt ved, hvad man kan lindre.

Anette Torvin Møller skriver afsluttende i sin kronik, at vi svigter, hvis vi ikke oplyser om, hvad lindrende behandling kan, og hvad sundhedsloven giver mulighed for.

Derfor er Anette Torvin Møllers opfordring, at vi skal bruge ressourcerne rigtigt med respekt for vores alles værdighed.