Bør Danmark stå i spidsen for et opgør med konventionerne?
DEBAT: Regeringen vil reformere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og menneskeretsdomstolens praksis, når Danmark 15. november overtager formandskabet for Europarådet. Er det den rigtige vej at gå? Altinget tager debatten.
Af Kristian Andersen
Fagdebatredaktør
Menneskeretskonventionerne og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har på det seneste mødt kritik. Blandt andet for at forhindre medlemslande i at udvise kriminelle udlændinge.
Derfor skal Danmark bruge sit formandskab ved Europarådet til at reformere konventionionerne og kaste et kritisk blik på dommernes "dynamiske fortolkning". I hvert fald hvis man spørger regeringen.
Men bør Danmark som en af medstifterne af Europarådet stå i spidsen for en reform af menneskeretskonventionen og domstolens praksis? Kan det overhovedet lade sig gøre, og vil det i så fald svække menneskerettighederne?
Går domstolen for langt i sin fortolkning? Og er det et reelt problem, at danske domstole undlader at udvise udlændinge med henvisning til domstolen i Strasbourg? Eller er der andre områder, der burde være øverst på dagsordenen for det danske formandskab?
Altinget har spurgt et hold af debattører. Mød dem her.
Søren Pape Poulsen (K)
Justitsminister.
Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører og formand for den danske delegation til Den parlamentariske forsamling i Europarådet.
Nikolaj Villumsen (EL)
Udenrigs- og europarådsordfører. Medlem af den danske delegation til Den parlamentariske forsamling i Europarådet.
Hanne Severinsen
Fhv. MF (V) og tidligere formand for den danske delegation til Den parlamentariske forsamling i Europarådet (2000-2007).
Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør ved Danmarks faste repræsentation ved Europarådet og medlem af Sekretariatet for Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder.
Jonas Christoffersen
Direktør for Institut for Menneskerettigheder. Tidligere konstitueret landsdommer ved Østre Landsret samt dommerfuldmægtig ved Højesteret.
Morten Kjærum
Chef for Raul Wallenberg Instituttet, tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder og direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
Jacques Hartmann
Senior lecturer, cand.jur., ph.d. ved University of Dundee.
Mads Bryde Andersen
Professor, dr.jur. ved Københavns Universitet.