DN: Alle vinder med EU's lov om naturgenopretning

Frem til 2030 kan man forvente en styrket dansk indsats særlig i Natura 2000-områderne.  

EU-landene skal udarbejde "nationale genopretningsplaner", som skal forelægges for EU. Planerne skal angive mål og en "køreplan", men EU skal først nu i gang med at sætte rammerne for planernes udarbejdelse. 

EU skal have bedre natur

Der er fastsat konkrete mål for at forbedre naturens kvalitet. Senest i 2030 skal der være iværksat tiltag, der forbedrer naturens kvalitet på mindst 30 procent af arealet af naturtyperne i dårlig tilstand.

I 2040 skal der være iværksat tiltag på mindst 60 procent af naturtyperne i dårlig tilstand. 

I Danmark ligger megen af vores sparsomme natur som øer i et hav af landbrugsarealer.

Bo Håkansson
Biolog og seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

I Danmark har 95 procent af vores 60 forskellige naturtyper en elendig tilstand.

I runde tal ligger omtrent halvdelen af naturtyperne, der findes i det åbne land, uden for de udpegede Natura 2000-områder.

Så her kan man forvente en gevaldig opprioritering af indsatserne for at forbedre naturens tilstand, både inden for og uden for Natura 2000-områderne.

Det vil i høj grad kunne være igennem forbedring af afgræsningen af naturarealerne.  

Infrastruktur deler naturen

I mere end et årti har EU haft fokus på, at naturen splittes op af infrastruktur. I Danmark ligger megen af vores sparsomme natur som øer i et hav af landbrugsarealer.  

Forordningen sætter ikke direkte mål for at genskabe sammenhæng i naturen. Men ved at opstille krav om, at indsatserne frem til 2030 skal prioriteres inden for Natura 2000-områderne, vil man kunne forvente at se en genskabelse af større sammenhængende naturområder, ikke mindst i Danmark.

Efterfølgende indsatser, uden for Natura 2000-områderne, kan man forvente vil tilstræbe at genskabe natur, som i højere grad forbinder Natura 2000-områderne og derved giver endnu større sammenhængende naturområder.

Man kan forvente, at de kommende nationale genopretningsplaner vil forholde sig til det.  

Mål forpligter regeringer

De opstillede mål forpligter EU-landenes regeringer, ikke den enkelte landmand eller skovejer. Udmøntningen af målene skal derfor ske ved, at landenes myndigheder indgår aftaler med jordejerne om naturgenopretning og pleje.

Under forhandlingerne i EU har EU-Kommissionen ønsket at "gøre opmærksom på, at landmænd, fiskere, skovbrugere og andre jordejere og -forvaltere forventes ikke at afholde omkostningerne ved naturgenopretning. Tværtimod bør de, der vil bidrage til at nå målene, ikke kun kompenseres, men belønnes for den høje værdi af de økosystemtjenester, de vil levere".

Vi i naturfredningsforeningen ser ingen tabere ved udmøntning af naturgenopretningsloven.

Bo Håkansson
Biolog og seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Med andre ord vil udmøntningen af målene bygge på, at der indgås frivillige aftaler, som dermed vil skulle være attraktive for landmænd og skovejere at indgå. 

Bliver det så rasende dyrt at indfri målene?

I Altinget har Landbrug & Fødevarer udtrykt bekymring over, at regeringen har anslået, at måske 20.000 hektar landbrugsjord skal udtages med henblik på naturgenopretning. 

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har i et notat til Folketinget oplyst, at omkostningerne for Danmark kan beløbe sig til omkring 1,3 milliarder årligt frem til 2050.

Samme notat angiver imidlertid også, at EU anslår, at Danmark i samme periode vil få tilført værdier på mere end 20 milliarder årligt, som direkte følge af naturgenopretningen.   

Ifølge Danmarks Statistik var 2.600.000 hektar af Danmarks areal landbrug eller gartneri i 2023. De omtalte 20.000 hektar vil svare til knap 0,8 procent af dette areal.  

Det er, så vidt Danmarks Naturfredningsforening er bekendt, første gang nogensinde, at der i relation til EU-naturlovgivning er regnet på de økonomiske positive konsekvenser af de synergier, som naturgenopretning vil aflede i form af såkaldte "økosystemtjenester" i form af beskyttelse af drikkevand, CO2-reduktion og -optag, klimabeskyttelse af byer og meget andet.  

Med vedtagelsen af forordningen er EU-Kommissionen blevet pålagt at vende tilbage til Parlamentet inden for et år med et bud på investeringsbehovet.

Herunder potentielt et forslag om en ny, selvstændig pulje til natur. Derfor kan man vælge at se et potentiale i at arbejde for en styrket EU-medfinansiering af naturgenopretning, som vil kunne medfinansiere den danske indsats – der ser ud til at være en ret god forretning på samfundsniveau.  

Kommission tillader lempelser i national plan

Med bekymringen for, at EU ikke vil kunne brødføde sig selv, indførtes en "håndbremse-bestemmelse", der giver Kommissionen hjemmel til at sætte naturgenopretning i bero, hvis fødevareproduktionen i EU kompromitteres. 

Under forhandlingerne mellem Kommissionen og Parlamentet blev der indført en række lempelser og undtagelsesbestemmelser i forpligtelserne, som blandt andet vil kunne integreres i de respektive nationale genopretningsplaner. 

Vores statsminister har allerede i 2019 lovet at indføre et princip om, at det grundlæggende skal være attraktivt at tage vare på naturen.

Bo Håkansson
Biolog og seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

I Danmark tager al implementering af EU-lovgivning udgangspunkt i 'De fem principper for minimumsimplementering', som fastsætter, at Danmark generelt skal sætte lavest mulige ambitioner, udmønte forpligtelser så sent som muligt og gøre brug af undtagelsesbestemmelser i videst muligt omfang. 

Med mere end 60 procent af landarealet opdyrket, 95 procent af vores naturtyper i elendig tilstand, EU-Kommissionens vurdering af en sund økonomi i naturgenopretning, og ikke mindst forudsætningen om, at landmænd og skovejere skal mere end kompenseres igennem de aftaler, der skal indgås, ser vi i naturfredningsforeningen ingen tabere ved udmøntning af naturgenopretningsloven.  

Vores statsminister har allerede i 2019 lovet at indføre et princip om, at det grundlæggende skal være attraktivt at tage vare på naturen, som led i at udmønte internationale forpligtelser. 

Det princip ser vi gerne knæsat i en kommende dansk biodiversitetslov, så vi i fællesskab kan komme i gang med at udmønte målene i EU's naturgenopretningslov – uden bekymring for at individuelle landmænd og skovejere rammes økonomisk.  

I stedet for, at Danmark igen kravler under, hvor gærdet er lavest, er her en oplagt mulighed for at opstille ambitiøse mål for naturgenopretning og samtidig løse bundne opgaver for samfundet om grundvandsbeskyttelse, CO2-reduktion og -optag, klimasikring og ikke mindst udtagning af lavbundsjorde, som i forvejen ikke er attraktive at have landbrug på. Og måske få EU-medfinansiering til indsatserne.