Analyse af 
Jette F. Christensen

Skæbnevalg i Georgien: Krig eller fred? EU eller Rusland?

I årevis har georgierne demonstreret mod regeringen – men måske kan den vinde valget alligevel? 
Georgien er fanget i krydsfeltet mellem Rusland og EU

<div>Irakli Kobakhidze er medlem af Georgian Dream og&nbsp;premierminister i Georgien, hvor befolkningen går til valg lørdag.&nbsp;</div>
Irakli Kobakhidze er medlem af Georgian Dream og premierminister i Georgien, hvor befolkningen går til valg lørdag. 
Foto: Shakh Aivazov/AP/Ritzau Scanpix
Jette F. Christensen

I denne weekend vælger Georgien side: Rusland eller Europa. Det regerende parti, Georgian Dream (GD), har kaldt weekendens valg for en folkeafstemning mellem krig og fred. Andre ser det som en afstemning mellem demokrati og autokratisk oligarki. Magthaverne har brugt det seneste år på at tvinge EU ud af landet.

Vil Georgian Dream lykkes?

GD blev grundlagt af oligarken Bidzina Ivanishvili, der tidligere arbejdede for demokratisk udvikling og en europæisk tilgang, og som nu har kigger i retning af Vladimir Putin.

Regeringen har ikke kritiseret Ruslands angrebskrig i Ukraine, men snarere udnyttet krigen i valgkampen. Kampagneplakater viser billeder fra Ukraine på den ene side og billeder af georgiske byer med russisk invasion under sloganet "Krig eller fred".

Georgian Dream portrætterer sig selv som garant for fred, samtidig med at den overtager Putins indenrigspolitik. Det er svært at kommunikere, at man er for og imod noget på samme tid.

Georgian Dream portrætterer sig selv som garant for fred, samtidig med at den overtager Putins indenrigspolitik. Det er svært at kommunikere, at man er for og imod noget på samme tid

Jette F. Christensen
EU-analytiker ved Altinget i Norge

Offer for din egen propaganda?

Georgierne ved, hvad de har: en regering, der afvikler demokratiet. De ved også, at de ikke har en angrebskrig, men den russiske besættelse af de to regioner Abkhasien og Sydossetien betyder, at frygten for krig ikke er hypotetisk. Så er det lettere at bytte sikkerhed ud med ytringsfrihed. Regeringens politik kan ende med at fjerne dem begge.

Mod store demonstrationer har regeringen indført love, der gør transseksuelle til kriminelle og NGO'er, oppositionen og pressen, der modtager støtte udefra, til hemmelige agenter.

Oven i det kommer en valutalov, der sikrer øget statskontrol og kan give Ivanisjvili personlige, økonomiske og magtpolitiske gevinster. Det er ikke kun georgierne, der reagerer. Anholdelserne og volden mod aktivisterne var i sig selv nok til at blive sanktioneret af det internationale samfund.

Kilder i landet oplyser, at GD's aggressive propaganda kombineret med russisk-inspireret politik har kostet partiet stemmer i løbet af året. Mange mennesker spørger sig selv, hvorfor disse kontroversielle lovændringer stadig kommer så tæt på valget. Nogle mener, at det er, fordi GD er overbevist om at vinde alligevel. Oppositionen, der består af fire parter af en vis størrelse, har indgået en aftale om samarbejde mod de nye love.

Et alternativ kunne også være, at regeringen ønsker at gøre det så vanskeligt som muligt for EU at fortsætte medlemskabsprocessen. At holde Georgia ude gør det lettere at fortsætte den autokratiske vej og giver personlig økonomisk gevinst for partiets grundlægger. Da 71 procent af befolkningen siger ja til EU, kan strategien være at få EU til at sige nej til dem.

Hvis Georgien ikke følger de demokratiske regler, kan EU forlade tilnærmelsesaftalen, ophæve visumfri indrejse og forsinke medlemskabsprocessen.

Læs også

EU's georgiske knute

EU, som forventes at fremlægge udvidelsesplaner for kandidatlandene i de kommende uger, er ikke særlig imponeret over den georgiske regering. Som reaktion på den demokratiske afvikling er 30 milliarder euro blevet tilbageholdt.

Mindre budgetter tjener regeringens retorik om, at Europa ikke vil stå op for Georgien. Selvom pengene er blevet indefrosset, fortsætter samarbejdet alligevel.

EU har sagt, at det vil arbejde sammen med "enhver demokratisk valgt regering i Georgien." Hvis regeringens mål er at stoppe medlemskabsprocessen, har den en egeninteresse i, at valget ikke omtales som frit og retfærdigt.

Georgian Dream argumenterer for, at landet er økonomisk og politisk tjent med at læne sig mod øst

Jette F. Christensen
EU-analytiker ved Altinget i Norge

Ufrie og uretfærdige valg?

I et land uden en fri presse, et kriminaliseret civilsamfund og en svag adskillelse mellem offentlige tjenester og politik, er det allerede svært at argumentere for, at valget vil blive gennemført frit eller retfærdigt.

Internationale valgobservatører fandt sidste gang, at valget var præget af unødigt pres på vælgerne, en politisk kontrolleret presse og ulige konkurrence.

Flere steder var der rapporter om fysisk, økonomisk eller psykisk pres for at stemme på den georgiske dram.

Det er i Europas sikkerhedspolitiske interesse, at Georgien opbygger demokrati, og at Rusland ikke æder sig ind på større dele af sit territorium, end det allerede har gjort.

Men hvis EU fastholder medlemskabsprocessen, selvom valget ikke anerkendes som frit og retfærdigt, er det ikke en "demokratisk valgt" ledelse, de samarbejder med – og kan ende med at bryde deres egne løfter. Det kan betyde, at man overlader befolkningen til sig selv og en regering, der modarbejder deres rettigheder og friheder.

Umuligt at forudsige resultater

Georgian Dream argumenterer for, at landet er økonomisk og politisk tjent med at læne sig mod øst. Men hvor troværdigt er det for vælgerne, at det land, der allerede har taget 20 procent af Georgiens territorium, er den rigtige ven at vælge?

Det er umuligt at forudsige før valgdagen. Meningsmålinger foretaget i september og august viser både 32 procent og 59,5 procent i støtte til Georgian Dream. En meningsmåling fra Edison Research viste i august, at 71 procent ønskede, at andre end regeringen skulle styre landet. Det er måske et tilfælde, at det er den samme procentdel, der ønsker, at Georgien skal tiltræde EU, men det er værd at bemærke.

Det geopolitiske skift i den georgiske drøm har givet Putin håb om en ny dør ind i Kaukasus, med den overlegenhed, det giver i regionale konflikter.

Om Georgien ser mod øst eller vest, når de vågner op på søndag, handler om sikkerheden på hele kontinentet.

Jette F. Christensen er EU-analytiker ved Altinget i Norge. Artiklen er oversat fra norsk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024