EU-memorandum splitter partierne

EU: Der er stadig for meget usikkerhed om EU til en ny bred europapolitisk aftale giver mening, mener regeringspartierne, der afviser ideen fra Venstre. LA mener til gengæld, at forslaget er ”fremragende”.
Jeg tror ikke, det giver mere mening for de danske vælgere eller giver os mere indflydelse i EU, at vi bruger kræfterne på at blive enige om et memorandum nu, siger Sofie Carsten Nielsen (R).
Jeg tror ikke, det giver mere mening for de danske vælgere eller giver os mere indflydelse i EU, at vi bruger kræfterne på at blive enige om et memorandum nu, siger Sofie Carsten Nielsen (R).Foto: ft.dk
Morten Øyen

Hvis vi lægger os meget fast inden forhandlingerne i øjeblikket, så kan virkeligheden løbe fra en. Derfor er en europapolitisk aftale i vores øjne ikke noget, vi skal lave nu.

Jens Joel
EU-ordfører, (S)
Fakta
Venstres forslag:

Venstre har opfordret regeringen til at indkalde de EU-konstruktive partier til at formulere et EU-memorandum, der kan udgøre grundlaget for regeringens position i de traktatforhandlinger, som vi efter topmødet i december vil kunne skimte mere eller mindre tydeligt i horisonten.
Umiddelbart er der tre emner, der vil være interessante at inkludere i et nyt memorandum.
For det første kunne partierne videreudvikle de principper om fleksibel integration, som statsministeren fremlagde i sin tale på Europakollegiet i Brügge.
For det andet kunne memorandummet indeholde konkrete indspil til, hvordan vi fra dansk side mener, at samarbejdet skal udvikle sig.
Endelig bør partierne i et memorandum forpligte hinanden på en bred offentlig debat om, hvor Danmark skal placere sig i fremtidens EU.

Kilde: Lykke Friis, EU-ordfører (V)
Tidspunktet er ikke til en ny bred strategi eller aftale om EU-politikken. Det mener Socialdemokraterne og De Radikale, der afviser Venstres forslag om at formulere et EU-memorandum, der kan udgøre grundlaget for regeringens position i forhold til kommende traktatforhandlinger.

Ifølge Venstre står EU over for et "integrationsspring", der kan betyde et separat budget for eurozonen, bankunion og institutionelle ændringer. Derfor er der brug for at gøre Danmarks stilling op, mener partiet.

Forslaget får dog en kølig medfart hos regeringspartierne.

"Vi er enige med Venstre i, at vi står over for et EU i flere hastigheder, og det kræver, vi bider os fast i bordkanten for at være med. Men vi skal forhandle fra sag til sag for at få mest indflydelse," siger EU-ordfører Jens Joel fra Socialdemokraterne, der ikke mener, regeringen skal have et nyt grundlag for kommende forhandlinger.

Dokumentation

Danmarks europapolitik:

Efter det danske nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte "nationale kompromis" i oktober 1992. Det nationale kompromis dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.
Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008. 

Kilde: EU-Oplysningen. 


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024