Vil ministeren bringe vandrammedirektivets formelle undtagelsesbestemmelser i anvendelse, så Miljøstyrelsen kan udstede tilladelser til dumpning af havbundsmaterialer i områder med dårlig eller ukendt kemisk tilstand?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren bringe vandrammedirektivets formelle undtagelsesbestemmelser i anvendelse, så Miljøstyrelsen kan udstede tilladelser til dumpning af havbundsmaterialer i områder med dårlig eller ukendt kemisk tilstand, og er dette efter ministerens opfattelse en acceptabel løsning, når de allerfleste havområder i Danmark er overforurenede?
Skriftlig begrundelse:
Ingen.
Vandrammedirektivet indeholder en begrænset mulighed for, at direktivets mål kan fraviges ved tilladelse til nye aktiviteter. Anvendelsen af fravigelser er først og fremmest begrænset til nye fysiske ændringer af vandområdernes karakteristika og omfatter bl.a. ikke nye kemiske påvirkninger af vandområderne. Derudover vil fravigelser være betinget af en række krav. Det vil efter bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter som udgangspunkt være Miljøstyrelsen, der vurderer, om betingelserne for fravigelse er til stede.