En særlig gæst, topposter og en europæisk femårsplan: Det skal du holde øje med på EU-topmødet

Olme Orbán

Det udelukker dog ikke en række sure miner. Ungarns Viktor Orbán er den eneste, EU-diplomater på forhånd regner med vil nægte at støtte kabalen. Han har også allerede erklæret, at aftalen ”går imod alt, hvad EU er baseret på”. Han mener, at den sår splittelse.

Det kan han have ret i. Den italienske premierminister, Giorgia Meloni fra det højrenationale Fratelli d’Italia, er i hvert fald vældig utilfreds med at være blevet holdt uden for beslutningen og kaldte det onsdag for ”en fejl” at have afgjort den sag bag lukkede døre.

Hun advarer nu von der Leyen om, at hun kan få svært ved at finde stor nok opbakning, når hun skal godkendes af Europa-Parlamentet, hvor de tre gruppers flertal er noget mere skrøbeligt.

Én, der håber på, at der bliver sat et punktum i sagaen om topposterne, er én af dem, der selv har været et hot emne på rygtebørsen, nemlig den danske statsminister.

”For Europa kunne det være godt, hvis det kunne ske hurtigt,” sagde Mette Frederiksen til Folketingets Europaudvalg tidligere på ugen.

EU-ledernes prioriteter for de næste fem år

Hvad skal den næste EU-Kommission så lave de næste fem år? Det vil statsministeren og hendes EU-chefkolleger også komme med deres bud på ved dette topmøde. Det sker med den såkaldte strategiske agenda, der udstikker EU-ledernes politiske målsætninger.

I udkastet til prioriteterne, som Altinget er i besiddelse af, er det gennemgående fokus det, som også har været højt på dagsordenen politisk de seneste år: At gøre EU bedre rustet til at stå på egne ben i en stadig mere usikker verden.

Fokus ligger på områder som forsvar med opskalering af industri, flere fælles indkøb af militært isenkram, bedre samspilsmuligheder mellem de enkelte landes forsvar og bedre adgang til finansiering – dog uden et ord om at låne penge i fællesskab, sådan som en række lande taler varmt for.

Udvidelse af Unionen med nye lande fylder også en del, herunder hvad der skal til af reformer på EU’s egne indre linjer for at blive klar til at byde nye medlemmer velkomne.

Grønt, men ikke så grønt

Et andet vigtigt emne er migration, særligt den, som Unionen ikke selv har bedt om. Her er aftaler med de lande, hvor flygtninge enten kommer fra eller rejser igennem, højt på prioriteringslisten. Der står ikke noget om den slags udlicitering af asylprocessen, som statsminister Mette Frederiksen drømmer om, men der står dog, at lederne vil ”overveje nye måder at forhindre og modgå” migrationsstrømmene.

Desuden er Unionens evne til at konkurrere med resten af verden også højt på dagsordenen. Med til det hører også en plan om at ”ambitiøst reducere” bureaukrati og regelbyrder.

Det indledende arbejde med de nye prioriteter har tidligere fået hug for ikke at fokusere nok på den grønne omstilling. Den er med nu og beskriver et fortsat fokus på at få mere grøn teknologi, flere investeringer i energiinfrastruktur på tværs af grænser og mere cirkulær økonomi. Unionen skal fortsætte med at beskytte natur og have, mener lederne, men hvordan går de ikke rigtigt ind i. Til gengæld fremhæver de behovet for at støtte de europæiske landmænd.

Hvordan skal det hele finansieres? Delvist ved nye skatter og afgifter, der kan skæppe direkte i EU-kassen, lyder det i ledernes udkast. De såkaldte egenindtægter er dog et stærkt kontroversielt emne, ikke mindst for et land som Danmark, hvor regeringen har det bedst med selv at kunne dreje på det håndtag. 

Zelenskyj får sikkerhedsgarantier

Den ukrainske præsident kommer til at være fysisk til stede i Bruxelles, når EU-cheferne mødes. Han gæster topmødet for at underskrive en aftale om sikkerhedsgarantier til landet på vegne af Unionen, hvad angår våbenleverancer, troppetræning og hjælp med opbygning af landets egen forsvarsindustri.

Ikke ligefrem et løfte om boots on the ground, men dog et signal om, at de europæiske lande også i fremtiden vil stå ved ukrainernes side. Det kommer oven i de garantier, som Danmark, Frankrig, Tyskland og en række EU-lande allerede har udstedt.

Det er samtidig et møde, hvor Volodymyr Zelenskyj kan kvittere for en række andre vigtige beslutninger for Ukraine i løbet af de seneste uger. Sanktionspakke nummer 14 mod Rusland siden krigens intensivering er kommet på plads, mens en anden mod Belarus for omgåelse af sanktioner er på trapperne. Derudover er der fremdrift i sagen om at konfiskere afkastet af indefrosne midler fra den russiske centralbank og bruge dem til krigsindsatsen.

Symbolsk vigtigst er dog nok, at Ukraine tirsdag i denne uge officielt kunne starte optagelsesforhandlinger med EU og dermed for alvor bevæge sig ind på vejen mod medlemskab.

Alle disse beslutninger har været tilbageholdt af Viktor Orbáns regering i Budapest. Diplomater kan ikke lade være med at sammenkæde Orbáns nye samarbejdsvilje med, at hans land per 1. juli overtager formandskabet for EU’s Ministerråd og derfor ønsker at gøre rent bord, inden de skal optræde som Unionens ærlige mægler.

Det store spørgsmål på mødet bliver, om han også giver sig på et andet udestående, nemlig de omkring 50 milliarder kroner i støtte til våbenopkøb, som Ungarn til stor frustration for resten af klubben og for Zelenskyj stadig blokerer.