Debat

Holger K: Folkeafstemning om meget mere end Europol

DEBAT: Afstemningen om retsforbeholdet handler ikke kun om Europol. Danmark får del i mange andre gevinster, hvis vi stemmer ja den såkaldte tilvalgsordning 3. december, skriver Holger K. Nielsen (SF).

Danmark får del i mange andre gevinster en Europol, hvis vi stemmer ja til en tilvalgsordning, skriver Holger K. Nielsen (SF).
Danmark får del i mange andre gevinster en Europol, hvis vi stemmer ja til en tilvalgsordning, skriver Holger K. Nielsen (SF).Foto: ft.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Holger K. Nielsen
EU-ordfører

Endelig har vi fået en dato for folkeafstemningen om retsforbeholdet. Torsdag 3. december bliver en afgørende dag for danskerne. Ikke mindst fordi vi nu kan blive en del af de bestræbelser, som landene omkring os er i gang med for at gøre Europa til et mere sikkert og mere retfærdigt sted at leve, rejse og drive virksomhed. Derfor skal vi stemme ja til tilvalgsordningen.

Selvom nogle partier har valgt at fokusere på de mange fordele, som Danmark har ved at forblive en del af det europæiske politisamarbejde Europol, så skal man bestemt ikke glemme de mange andre gevinster, vi som land får del i ved at sige ja til tilvalgsordningen.

Retsgarantier til danskerne 
Med et ja ved folkeafstemningen sikrer vi for eksempel også, at voldsofre i Danmark får anerkendt deres polititilhold, når de rejser rundt i resten af EU, vi får en styrket indsats mod seksuelt misbrug og udnyttelse af børn, vi styrker den europæiske kamp mod menneskehandel, vi gør arvesager på tværs af grænserne mere smidige, og samtidig bekæmper vi, at danske borgere ender i juridiske klemmer, ligesom det var tilfældet i den velkendte Oliver-sag.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Afstemningen betyder altså, at vi som danske borgere fremover vil få en lang række retsgarantier, som vi i dag ikke har, fordi vi står uden for det fælles retssamarbejde.

Andet EU end i 1993
Vi må nemlig sande, at EU’s retspolitiske samarbejde ligger langt fra de forestillinger, vi gjorde os tilbage i begyndelsen af 1990’erne, hvor det var et helt andet europæisk samarbejde, der blev stillet i udsigt. At SF støttede oprettelsen af blandt andre retsforbeholdet tilbage i 1993, skyldtes vores frygt for at blive vidne til en egentlig europæisk stat med egen hær, politi og domstole, sat i verden for at kontrollere borgerne. En af EU’s grundpiller er tværtimod i dag at sikre rettigheder til borgere, der lever, bor og arbejder inden for Unionen.

Kriminalitet og konflikter mellem mennesker respekterer ikke landegrænser. Derfor bør landegrænser heller ikke afskære danskernes retssikkerhed.

Holger K. Nielsen (SF)
EU-ordfører

Derfor er tiden i den grad løbet fra retsforbeholdet. Det bør være en selvfølge, at borgere og virksomheder i Danmark skal have mindst samme beskyttelse, som vores europæiske naboer har. Kriminalitet og konflikter mellem mennesker respekterer ikke landegrænser. Derfor bør landegrænser heller ikke afskære danskernes retssikkerhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger K. Nielsen

Fhv. MF (SF), minister og partiformand
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1979)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024