Konservative i EU: Vi har brug for et stærkt Europa, der kan beskytte os i fremtiden

Vi har i alt for lang tid lænet os for meget op ad USA. Men kan vi virkelig forvente, at 330 millioner amerikanere skal fortsætte med at beskytte 440 millioner europæere? Svaret er nej.

Europa skal tage sin skæbne i egne hænder. Vi skal styrke det europæiske ben i Nato – ikke ved at skabe en EU-hær, men ved at styrke vores forsyningssikkerhed og sikre, at vores nationale forsvar kan arbejde sammen, og at vores militære systemer er kompatible.

På vejen mod en union, der også rummer forsvar, vil det være min mission at sørge for, at vi ikke skaber strukturer, der underminerer Nato. Vi skal i ånden af Mario Draghis rapport om konkurrencedygtighed ikke skabe en masse nye bureaukratiske systemer, som duplikerer, hvad Nato allerede kan.

Vi har i alt for lang tid lænet os for meget op ad USA.

Niels Flemming Hansen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

I min politiske gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, vil vi kæmpe for at sætte ind dér, hvor det giver mening at arbejde tættere sammen i EU. Vi vil stille krav, tage ansvar og presse på for de nødvendige forandringer, der skal sikre Europas fremtid.

Der er flere områder, hvor der er brug for ændringer, men de vigtigste vil jeg præsentere her:

Et indre marked for forsvar

Europa står over for en enestående mulighed for at styrke sit forsvar gennem et samlet indre marked. Vi kan lære af USA, der i 1990'erne effektiviserede deres forsvarsindustri ved at reducere spild og unødvendigt dobbeltarbejde.

Tiden er moden til, at EU går samme vej. Ved at skabe et samlet marked for forsvar kan vi optimere produktionen, standardisere systemer og øge vores industrielle kapacitet – præcis som USA har gjort med stor succes.

Det betyder også, at vi skal forbedre det tværnationale samarbejde om forsvarsindkøb. Fælles anskaffelse af materiel såsom kampkøretøjer, tankskibe og støttefly vil ikke kun øge effektiviteten, men også reducere omkostningerne betydeligt.

Ved at handle sammen kan vi få mere ud af vores investeringer og sikre, at alle medlemslande har adgang til den nyeste teknologi og udstyr.

Når Ukraine sejrer i krigen, skal vi også se på, hvordan vi kan integrere landet i det europæiske forsvarsmarked. Det vil både styrke Ukraines forsvarsindustrielle base og hjælpe med at genopbygge deres militære kapacitet. Samtidig kan vi bruge de erfaringer, de har gjort sig under krigen, til at sikre et langsigtet, strategisk samarbejde og styrke hele Europas modstandskraft.

Fremtidens forsvar

Vi har brug for, at der i de kommende år bliver sat fokus på forsvar med øgede investeringer og smartere regulering. Privat finansiering vil være afgørende for at understøtte forsvarsinvesteringer, og vi efterlyser, at ESG-kriterier ikke blokerer for den nødvendige investering i forsvarsindustrien.

For at kunne beskytte Europa fremover skal vi desuden investere massivt i fremtidens forsvarsteknologi. Vi skal have ambitioner om at kombinere vores forsvarsindustri med de mest avancerede digitale teknologier.

Beslutningen om at indsætte danske styrker i militære missioner skal altid træffes i København.

Niels Flemming Hansen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Nye teknologier, såsom droner og kunstig intelligens, vil spille en afgørende rolle for fremtidens forsvar, og Europa skal sikre, at vi har den nødvendige industrielle kapacitet til at udvikle og implementere dem.

Derudover skal vi skabe målrettede initiativer, der støtter små og mellemstore virksomheder i forsvarssektoren, så de kan bidrage med innovation og nytænkning. Dette vil styrke hele den europæiske forsvarsindustri og sikre, at vi står stærkt over for fremtidens trusler.

Det er også afgørende at sikre, at de EU-midler, der afsættes til investering i forsvarsindustrien, ikke kun havner i de store medlemslande. Vi skal sørge for, at der på tværs af de mindre medlemslande er fair kriterier for uddelingen af disse midler.

Europæisk samarbejde om sikkerhed 

Europa har brug for at kunne reagere hurtigt og effektivt på kriser og drage nytte af de nationale militære kapaciteter. Samarbejdet skal bygge på fælles standarder, hvor Natos rammer altid er udgangspunktet.

Samtidig skal vi sikre, at EU-landene kan supplere hinandens beredskaber, ikke kun i forsvarsmæssig forstand, men også i situationer som naturkatastrofer. Dette blev især tydeligt ved de forfærdelige oversvømmelser i Østeuropa og de voldsomme naturbrande, som efterhånden er blevet en årlig udfordring i Sydeuropa.

Jeg vil arbejde for, at vi ikke skaber en EU-hær, men i stedet fremmer et tættere samarbejde mellem de nationale styrker. Et af de centrale områder, hvor vi skal øge indsatsen, er militær mobilitet på tværs af grænser.

Vi står over for nye udfordringer, hvor fred og sikkerhed på vores kontinent ikke længere er en selvfølge. De geopolitiske dynamikker ændrer sig hurtigt, og derfor er tiden inde til at styrke et selvstændigt, stærkt og handlekraftigt Europa. Et Europa, der ikke kun kan beskytte sine egne borgere, men også aktivt bidrage til fred og stabilitet globalt.

Dette er et fælles ansvar, og det haster. Jeg er overbevist om, at øget forsvarssamarbejde i EU er den rette vej frem. Men et princip, jeg aldrig vil gå på kompromis med, er, at beslutningen om at indsætte danske styrker i militære missioner altid skal træffes i København.