Konservative vælger Mona Juul som ny formand
Konservative har ved partiets landsråd søndag valgt Mona Juul som ny formand.
Frederik Gjersen Hansen
JournalistMagnus Garde-Strandberg
JournalistReklamedamen fra Aarhus skal fremover være ansigtet på Konservative.
Partiet har ved sit landsråd valgt politisk leder Mona Juul (K) som ny formand.
"Jeg er stjerneglad for jeres opbakning. Tusind tak. Jeg vil gøre mit aller bedste," lød det fra talerstolen.
Hun bliver dermed den 22. partiformand i partiets historie efter blandt andre Poul Schlüter, Lene Espersen og Søren Pape Poulsen.
Politisk leder efter Papes død
Den nye partileder skiftede sin tilværelse ud som topchef i reklamebranchen, da hun blev valgt til Folketinget for Konservative i 2019.
Hun overtog posten som gruppeformand i partiet, da Mai Mercardo trådte tilbage i februar 2024.
Her havde hun knap sat sig til rette, før Søren Pape på tragisk vis døde i starten af marts, hvor hun kort tid efter blev præsenteret som politisk leder.
56-årige Mona Juul er uddannet i erhvervsøkonomi fra Syddansk Universitet og i strategisk planlægning fra Den Danske Reklameskole.